- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- De fem største scoops blandt de første Roskilde Festival-annonceringer
Akon
Akon er sangeren med den på godt og ondt karakteristiske stemme. Det gode består i genkendelighedenl, hvorimod det onde er klangen i hans hvinende vokal, der skærer i ens øre, når man lytter til den. Opskriften på hans tredje album ‘Freedom’ er nogenlunde den samme som tidligere, dog er især den musikalske del denne gang blevet langt mere intetsigende.
Hvis ikke du har befundet dig i et andet solsystem de sidste par måneder, så har du med garanti hørt førstesinglen og landeplagen ‘Right Now (Na Na Na)’. Kan du lide dette nummer, så vil du elske albummet, men har du derimod lyst til at smide din radio ud af vinduet, hver gang nummeret bliver spillet, så hold dig langt væk fra det. Den resterende del anvender nemlig samme platte og simple hit-virkemidler.
Bortset fra den noget misvisende titel, så kan det ikke overraske nogen, at albummet er fyldt med klichéer om dansegulvet, materialisme og damer, hvorimod det faktum, at han har valgt at søge væk fra hiphop- og r’n’b-lyden, må komme bag på de fleste. Modsat sine tidligere album, så har Akon denne gang valgt at producere samtlige numre selv, og han har tydeligvis fundet sin inspiration i dance-musikken. Lydbilledet vækker minder om Aquas storhedstid, og det bliver simpelthen så monotomt, at man skal være bygget af noget helt specielt for at bevæge dig længere end halvvejs igennem albummet.
Akon. 'Freedom'. Album. Universal.