Christel Wiinblad og Mother Sparrow

»Jeg ved ikke, om jeg er død og allerede i himlen, men i hvert fald i det grønne«. Jannick Wiinblads afskeds-sms til storesøsteren Christel sendt en tidlig morgen i juli for tre år siden er ikke formuleret uden sans for det poetiske. Jannick kan som sin søster noget med ord. Heldigvis dør han ikke men overlever sine selvpåførte snitsår og vakler hjem »helt fedtet ind i sig selv«, som der står i den digtsamling Christel Wiinblad nu har udgivet om sin lillebrors selvmordsforsøg, en på alle måder fantastisk og unik udgivelse.

Det unikke ved ‘Min lillebror’ består især i, at Christel Wiinblads fine og hyperfølsomme knækprosa er ledsaget af Jannick Wiinblads lige så følsomme musik. Han og resten af Svendborg-bandet Mother Sparrow bidrager med 11 knitrende og skrattende lo-fi-popsange, der i stilen kan minde om amerikanske Sparklehorse (som også nævnes i digtsamlingen), men som på samme tid er deres helt egne.

Arrangementerne er simple og spinkle, bygget op omkring akustisk guitar og hvad der lyder som en slidt trommemaskine, med beats der snubler og skramler, så det er en fryd. Melodierne er overrumplende iørefaldende, og nogle af de bedste jeg har hørt i meget lang tid, og Jannick selv synger med en skrøbelig og rørende usikkerhed, der går perfekt i spænd med den skrabede produktion.

‘Min lillebror’ med indlagt cd af Mother Sparrow er ægte følelser og ægte nerve og en gave til alle, der holder af poesi og god, skæv pop.