Med ‘Only by the Night’ tog Kings of Leon sidste år skridtet op i rockens absolutte superliga, og på onsdag indtager amerikanerne KB Hallen med sangene fra albummet. Læs interview med gruppen her.
Caleb og Matthew Followill sidder bænket i den travle medieby på Roskilde Festival, hvor branchefolk, musikere og alskens wannabees og kendte ansigter færdes mellem hinanden. Mens Matthew med sit drengede og småbuttede udseende ikke ligner det prototypiske glansbillede af en rockstjerne, så har Caleb x-faktoren. Lige fra vesten, der sidder, som den skal, til slangeskinds-cowboystøvlerne, kindbenene, skægstubbene og tatoveringen. Han er uden nykker og store armbevægelser og bærer stjernestatussen med en blanding af beskeden generthed og selvfølgelig selvsikkerhed.
På tomandshånd er han lavmælt, men taler tydeligt og med eftertryk og læner sig flere gange frem for at være sikker på, at det han siger, bliver hørt. Han starter interviewet med øjnene skjult bag et par mørke solbriller. Som sig hør og bør. Men som han snakker sig varm, skubber han dem op i panden for lidt senere at tage dem helt af. Måske er det bare en refleks, måske mener han, det er vigtigt med øjenkontakt for at understrege det, når han siger, at Kings of Leon vil være lige så store som U2 og Bob Dylan. Eller måske er det en halvkalkuleret gestus, der skal tjene som bevis for, at Kings of Leon ikke er de fjerne, distanceblændende rock-røvhuller, som de ikke gider være mere.
Den nyeste historie om de fire amerikanere er, at de er blevet et politisk band. De har selv hjulpet historien på vej ved at udtale, at den politisk aktive og venstreorienterede skuespiller Sean Penn sikkert ville kunne lide deres nye sange. Så det må altså være det sidste nye: Kings of Leon har lagt sangene om gud, kærlighed og udskejelser på hylden og er blevet politiske.
»Nej, det er altså ikke rigtigt. Vi har da vore øjeblikke, men det er nu kun en sang, som kan siges at være egentlig politisk«, starter Matthew og bliver suppleret af Caleb: »Folk i pressen har nok taget den historie lidt for meget til sig«.
Tiderne skifter
Men Caleb samler tråden op igen. Der er tydeligvis noget, som ligger ham på sinde. »Vi har været vant til at dukke hovederne, fordi vi kommer fra USA, men tiderne skifter, og vi vil gerne tale på vegne af amerikanerne og vise, hvordan tingene virkelig er«, forklarer Caleb med slet skjult hentydning til den måde som Bush-regeringen har medvirket til at give USA et blakket ry, ikke mindst her i Europa. Et ry som Kings of Leon har oplevet på egen krop.
»Vi er så at sige vokset op i Europa. Det var her, vi først fik hul igennem, og folk så ned på os, fordi vi kom fra USA. Men vi er ikke enige i det, der foregår. USA bliver misrepræsenteret, og folk herovre glemmer, at flertallet af os amerikanere ikke stemte for Bush som præsident, vi har bare måttet finde os i ham, selvom vi ikke ville have ham. Bush bliver ikke misrepræsenteret eller misforstået, han er sgu, som han er. Men vi ville ønske, at folk fra USA kunne rejse kloden rundt uden at skulle gå stille med dørene«, siger Caleb.
»Måske er det noget, der kommer med alderen«, funderer Caleb. »Da vi startede, ville vi bare have noget på den dumme, score piger og drinks, vi ville være populære. Det gider vi sgu ikke mere, jo, drinksene tager vi gerne med stadigvæk«, siger han med et lille smil. »Men mest af alt er det nok bare, fordi vi er ‘fed up’. Og så har vi turneret med politiske bands, der åbnede vores øjne for, hvad man kan gøre og hvilken livsstil og dagsorden, man kan lægge for dagen. Og vi skal jo finde os i det samme lort som dem, så vi kan lige så godt tage det på os«.