Mando Diao

Ethvert rockband, der har hede drømme om at sætte masserne i bevægelse på dansegulvet, ved, at omkvædet, et dræbende tempo og en energisk liveoptræden er grundingredienserne. Mando Diao har med altid forrygende koncerter mestret livedisciplinen med svensk elegance. På ‘Give Me Fire’ inviterer garagerockerne for alvor op til dans, men trods den eksplosive singleforløber ‘Dance With Somebody’ drukner kvaliteten på deres strittende og eksperimenterende femte album.$0 $0 Allerede på sidste album ‘Never Seen the Light of Day’ forsøgte Mando Diao at bryde gamle mønstre og sende deres retrorock på nye opdagelser. Det blev vellykket, ikke mindst på grund af at albummet var stramt produceret. ‘Give Me Fire’ genlyder stadig af Mando Diao, men med hiphop-brødrene Salazar som producere, er der skruet endnu mere op for den musikalske eventyrlyst, og ind er sneget brudstykker af disco og funk. Gennem albummets 14 numre lyder de to frontmænd Gustaf Norén og Björn Dixgårds stemmer skarpere end tidligere, mens de skiftevis akkompagneres af slideguitarer, maracas og sågar lejrbålsstemning på ‘Leave My Fire’.$0 $0 Som drønet fra et en svensk fyrretræ, når det hakkes ned, banker albummets første tre sange en omkuld. Med Mando Diaos dansable nyfortolkning af 60’er- og 70’er-inspireret rock rives skosålerne i rotation, men som albummet skrider frem, siver kvaliteten ud og tilbage står uforløst og energisk intensitet.$0 $0 Mando Diao kan sagtens erobre nye musikalske rockmarker, hvis de strammer deres lyd ind, men på ‘Give Me Fire’ er der for meget pjank og leg på gul/blå stue.