De seneste uger har Soundvenues læsere haft mulighed for at stille spørgsmål til Fagget Fairys. Nu har den danske electro-duo været ved tasterne. Læs deres svar her.
Bella Thorshave: Er I ikke trætte af, at der tit bliver fokuseret mere på jeres seksualitet end på jeres musik?
Ena: »Det er egentligt ikke fordi, at pressens fokus på det har irriteret os så meget. Vi mener, det er en vigtig historie, fordi mange, ja de fleste unge homoseksuelle (og i særdeleshed de muslimske) har det enormt svært, og nogle er i direkte livsfare, når og hvis de springer ud. Derudover har unge homoseksuelle også brug for forbilleder, som de kan relatere til, det er ikke et fænomen, som kun tilkommer heteroer«.
Carla Cammilla: »Da jeg var 14 år, og ingen ‘kendte’ lesbiske turde stå frem (måske lige på nær k.d. Lang hvis musik jeg ikke var stor fan af), ja så var der kun heteromanden tilbage at identificere sig med i film og sange, som handlede om pigen, jeg var ‘forelsket’ i, og måske er det også en forklaring på, hvorfor mange lesbiske ender med at blive en smule drengede!«
E: »Håbet er selvfølgelig, at historien kan inspirere nogen og samtidig give folk lyst til at lytte til musikken.
CC: »Når alt det er sagt, skal det ikke være nogen hemmelighed, at det har været hårdt at læse alle de comments fra folk, som mener, at det lesbiske er et pr-stunt, og alt hvad vi har at byde på. Men jeg er ved at lære, at sådan er det, når man laver musik – nogle elsker dig, andre hader dig. Vi gør det, vi brænder for, og det er at spille og producere musik!«
Kamilla Spang: Hvordan går det med jeres udlandsplaner? Hvor vigtigt er det for jer at bryde igennem internationalt?
E: »Det går rigtig godt, der er en hel del opmærksomhed fra både England, USA og Tyskland… Pt. er vi og Music For Dreams (vores pladeselskab) i gang med at lave en strategi for England og USA, og så er vi i forhandlinger med det tyske bookingbureau MELT. Så nu starter vi med at spille flere og flere jobs i udlandet, og så må vi se, hvad det hele fører til«.
CC: »Vi drømmer om en international karriere af flere årsager. Først og fremmest fordi vi så kommer til at være på eventyr sammen, og idet vi er forlovede, føles det som en lille honeymoon hver gang, og vi elsker at rejse ;-). Derudover vil det også betyde, at vi kan leve af at lave og spille musik, og det tror jeg, enhver musiker drømmer om. Sidst men ikke mindst vil det betyde, at vi møder en masse spændende og inspirerende mennesker, som ofte fører til nyt og spændende samarbejde«.
Robert Larsen: Er I ikke bange for at blive trætte af hinanden, når I også arbejder sammen?
CC: »Jeg kan godt forstå, at du stiller det spørgsmål, tror mange par ville have svært ved at være så meget sammen, som vi er, og det at arbejde sammen kunne også i mange tilfælde ende galt. Men Ena og jeg har været så heldige, at vi i hinanden fandt vores bedre halvdel, og hver dag vågner vi med taknemmelighed i hjertet! Jeg kan ærligt talt ikke forestille mig at blive træt af Ena, det er hun alt for fantastisk til!
E: »Jeg kunne bo på en ødet ø med Carla og aldrig kede mig«.
Philip Bender: Er der nogle åbenlyse fordele ved at være homo frem for hetero? Hvad er jeres største musikalske inspirationskilder?
CC: »Det er et sjovt spørgsmål, for normalt ville det være stillet omvendt: Åbenlyse ulemper. Men ja, for mig er der åbenlyse fordele ved at være sammen med en kvinde, men dem holder jeg for mig selv…«
E: »Vi kan begge føde børn ;-)«.
CC: »Min største inspirationskilde har altid været Prince, lige siden jeg var til min første koncert som 9-årig. Jeg blev nærmest besat ;-). Sidenhen har jeg haft en meget lang liste af inspirationskilder og nok også en meget alsidig liste. Alt fra Missy Elliot, Monolake, Chopin, Shantel og Sebastian Leger til Diplo, Modeselektor, Nina Simone, Lulu Rouge… Listen er endeløs ;-)«.
E: »Jeg er jo et vaskeægte MTV-barn! Fra jeg kunne gå og stå, har jeg været opslugt af shows og performance, musikvideoer og vaskeægte mainstream-kultur. Som lille lærte jeg alle sangene, som kørte på MTV udenad, uden at fatte en bjælde, men det var lydene, dansen og showet, som fangede mig. Sideløbende blev jeg fyldt af ægte balkanmusik, når vi hver sommer i halvanden måned besøgte familien i Makedonien. Sommer er jo højsæson for bryllupper, og det er ensbetydende med sorbadans og balkanmusikere. Det var der, jeg for første gang fik rytme i kroppen :)
Med hensyn til musikken i dag er jeg kæmpe fan af Sean Paul. Synes hans vokalpræstationer er fremragende og lader mig virkelig inspirere af hans måde at bruge stemmen på. Men alt i alt er hele livet en lang inspirationskilde, og al musik er i mine øre fantastisk – det kan være, det ikke lige er min stil, men der er altid noget, jeg kan finde inspiration og glæde ved«.
Rasmus Andersen: Hvad er det for et lydklip, der bliver brugt i starten af ‘Mary Jane’?
CC: »Lydklippet stammer fra Osho, som var en indisk filosof og rebel, der døde i 1989. Jeg har studeret i hans ashram i Indien i et år, og han er en af mine største inspirationskilder. Min mor havde tilfældigt mailet mig det klip om morgenen, og jeg havde bidt mærke i historien om Mary. Da vi så om natten var i gang med at skrive en sang og vores kærlighed til pot, Mary Jane, kom jeg til at tænke på det klip, og sådan endte det i sangen«.
Bente Clausen: Jeg vil gerne spørge, hvordan musikken opstår, selve sangskrivningsprocessen. Er det gammeldags med klodser på et piano, som det godt kunne lyde på nogle af tracks’ne, eller en elektronisk leg, der tager form?
Ena: »Vores musik opstår på mange forskellige måder, men som regel starter vi med at mærke, hvor vi er den dag, og derefter ligger vi som regel en bund, som vi programmerer i Live eller Logic. Når vi har en grundform, vi kan lide, går jeg videre med den… Det starter tit med, at jeg freestyler over det beat, Carla og Rasmus (Bille Bähncke, producer, red.) har produceret, og som regel opstår der et eller andet, som vi synes holder, som jeg så arbejder ud fra. Derfra bliver processen mere og mere fokuseret… Jeg sidder som regel i hjørnet og tænker/skriver tekst og melodi, og Rasmus og Carla fortsætter med at ligge flere lag på«.
CC: »Rasmus er eminent til at spille keys, og han har efter vores mening lavet nogle fantastiske keys på albummet. Jeg er vild med beats og selve lyden af et givent instrument. Der er som regel også en lang fase, hvor vi prøver forskellige filtre og effekter af, og til sidst inviterer vi de musikere i studiet, som skal indspille live-instrumenterne. Heriblandt har Mikkel Hess været en super trooper, og det samarbejde førte til, at Rasmus og Mikkel har startet et studie sammen på Manhattan, og de kører med klatten derovre. Det var et lille indblik, men sandheden er, at hver sang opstår på sin egen måde, og dette album er lavet i en utrolig ren og legende tilstand, som er endt i mange lange nætter, hvor vi har haft en fest med det, vi lavede!«
Naja Papaja: Hvad er jeres karrieremæssige baggrund? Hvad har I af uddannelser og lignende?
E: »Jeg gik ud af 2.g på Det Fri Gymnasium og har siden kun lavet musik og spillet i Fagget Fairys, når ikke jeg arbejder for ArtRebels«.
CC: »Jeg har en del flere år på bagen og dermed også mere bagage. Min baggrund ligger i dansen (min mor havde en danseskole i 80’erne), sidenhen skrev og instruerede jeg film i fem år (var på The European Film College og Kort & Dokumentarfilm-skolen), og de sidste syv år har jeg levet af dj- og musikkarrieren og mit firma ArtRebels. Derudover har jeg rejst jorden rundt i fire år og er uddannet kropsterapeut. I det store hele er vi nok begge meget autodidakte af natur!«
Trin: I udtaler, at I gerne vil være forbilleder for/appellere til unge piger, som er usikre på deres egen seksualitet, men hvem har været/er jeres egne forbilleder? Både personligt og rent musikalsk?
CC: »Mange af mine første forbilleder var dansere, og jeg forelskede mig i en dansepige, da jeg var syv år. Sidenhen har jeg altid haft mange forbilleder, alle stærke kvinder eller stærke mænd som på den ene eller anden måde skiller sig ud og/eller rører mig. Osho (som snakker i ‘Mary Jane’) er en stor inspirator, ligeså er min mor. På den musikalske front er Prince en legende, som i den grad vækkede min interesse for musik i en meget ung alder. Men igen er alle dygtige musiker/mennesker forbilleder, og jeg har en meget bred musiksmag, så den liste kunne nok forekomme dig en smule skizofren ;-). Jeg kan desværre ikke nævne så mange lesbiske forbilleder, da de har haft en tendens til at blive i skabet, men Anne Linnet har da også sin plads på min hylde af forbilleder«.
E: »For mig er det et ret svært spørgsmål… Generelt har mine forbilleder været stærke kvinder. Dem der turde gå deres egne veje, på trods af hvad samfundet eller familien mente. Jeg kan huske tilbage på min dansklærer Birgit Bjerregård, Regitze Bergmand min engelsklærer, begge kvinder med stærke karakterer, som udfyldte et tomrum indeni, som min egen mor ikke formåede at udfylde. På den musikalske front har jeg ikke haft nogen deciderede forbilleder, jeg har til gengæld taget lidt fra alle mulige og lavet min egen inspirationscollage«.