Method Man & Redman
Spoiler alert! Der er ingen uforudsigelig og revolutionerende ny lyd at skrive om. Der er intet sprudlende tekstunivers, der tager lytteren med til hidtil uopdagede områder af sindets kringelkroge. Til gengæld får du konsekvent boombap-rap og en underholdende time med den internationale rapverdens svar på Jøden og Jonny Hefty.
Method og Redman har endelig fundet tid mellem solo-album, tv-roller og deres egen fiasko af en sitcom ‘Method & Red’ til at udsende albummet, der lyder upåvirket af de ti år, der gået siden den første ‘Blackout!’.
Storskrydende Redman og altid superb flydende Method Man klæder hinanden fortrinligt og giver associationer til et par baggårdskatte på druk, når de svinger sig igennem Pete Rocks soul-samples på ‘A-Yo’. ‘Dangerous Mcees’ er klassisk Eric Sermon-lyd med funky bas, piano stabs og ‘her-er-hvorfor-jeg-er-så-meget-bedre-end-dig’-rim. På ‘City Lights’ kan man på den tunge electrobas til en forandring høre, at vi skriver 2009, ligesom gæsterap fra sydstaternes populære Bun B. vidner om, at hiphoppens epicenter har rykket sig siden 1999.
Det kræver imidlertid en håndsrækning fra Wu-Tang-vennerne Raekwon og Ghostface på ‘Four Minutes to Lock Down’ for at hive et soleklart højdepunkt ud af den festlige tomgang. Her blandes insisterende horn med fire veloplagte rappere i en cocktail, der nogenlunde kan leve op til Method Man og Redman storhedstid midt i 90’erne.