The Low Anthem

Alle bands drømmer om det. At skrive det ene superbe nummer, der lige er en tand bedre end alle de andre. Nummeret som får folk til stoppe op og lytte, giver dem gåsehud og ikke mindst lyst til at lytte mere til bandet i håbet om, at de kan skabe flere af disse magiske musikalske momenter.

The Low Anthem har gjort det. Med åbningsnummeret og næsten titelnummeret ‘Charlie Darwin’ på albummet ‘Oh My God, Charlie Darwin’ har trioen skabt et lille mesterværk, som med utrolig smukt falsetvokal-arrangement må være et af dette års smukkeste folkballader.

Det er et modigt valg at åbne med et sådan nummer, og det kunne få fatale konsekvenser, hvis niveauet faldt på resten af albummet. Men faktisk er det ganske i orden, for The Low Anthem beviser til fulde, at der her er tale om et band med et talent i særklasse. De afdæmpede folkballader afløses pludseligt af skramlede og støvede americana-numre med hæs whiskystemme i front, hvilket bandet også klarer fornemt.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at The Low Anthems største force skal findes i de afdæmpede numre. Her skabes der nemlig en intim og dragende stemning, som man ikke oplever ofte. Det er ganske simpelt et album, hvor det skrøbelige og skramlede formår at mødes på overbevisende vis, og som har fortjent at generere lidt røre i den musikalske andedam.