The Bloody Beetroots

Vi befinder os i electroland, hvor 2 Many DJ’s og Boys Noize er ligesindede kolleger. Electro er blevet det gamle nye pop, og recepten for italienske The Bloody Beetrots er den samme, som den har været siden midten af indeværende årti: Musikken skal få publikum til at hæve hænderne over hovedet i ekstase over den skramlende bas og synth, de får klasket i fjæset.

Ja, recepten må så sandelig siges at være den samme, og hvorfor skulle italienske Bob Cornelius Rifo, der gemmer sig bag aliasset, også ændre på ingredienserne, når festen nu har været så god så længe? Adspredelse er et godt bud, som han dog har blæst helt og aldeles ihjel med sin loopede og støjende klippeklistre-techno.

Rifo har lavet et hav af remix og tidligere udgivet tre ep’er på Steve Aokis label Dim Mak, der også står bag The Bloody Beetroots debutalbum. Alt i alt bliver de 18 numre en ret trættende omgang at skulle igennem. Der er for meget fyld, så meget at de forskellige lag bliver smadrede og uhørlige. Det meste er meget catchy, men det er også bare hørt 1.000 gange før. Men til de hungrende kan nævnes ‘Second Streets Have No Name’ (feat. Beta Bow), ‘FFA 1985’, ‘Warp 7.7’ (feat. Steve Aoki) og ‘Little Stars’ (feat. Vicarious Bliss), som stikker ud fra resten af numrene.

The Bloody Beetroots. 'Romborama'. Album. Dim Mak/Bonnier Amigo.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af