The Storm

Jeg ved ikke helt, om det teknisk set kan betegnes som et comeback, når et band kun har lidt over to år på bagen. Men under alle omstændigheder, så er det imponerende, hvordan ægtefællerne Pernille Rosendahl og Johan Wohlert har formået at rejse sig selv og deres fælles musikalske projekt oven på, hvad der vel kun kan betegnes som en god gammeldags røvtur. For mens debutskiven ‘When the Storm Meets the Ground’ var noget nær et studie i fesenhed, så er der anderledes saft og kraft i ‘Black Luck’.

The Storm holder stadig et svulstighedsniveau, der får et Siegfried & Roy-show til at ligne en dogme-film, men denne gang bakker de det op med solid sangskrivning og stærke melodier. Balancen mellem de tunge powerchords, højtflyvende orkestrale elementer og Pernille Rosendahls vokal fungerer væsentligt bedre end på debuten, og selvom The Storm stadig ikke er nogen stor musikalsk åbenbaring, og teksterne heller ikke denne gang kommer til at vinde nogle litteraturpriser, så er ‘Black Luck’ bare et forbandet fængende album.

En stor del af forklaringen er uden tvivl den danske producer Jacob Hansen, der ligesom han tidligere har gjort det for blandt andre Volbeat og Raunchy, svøber Wohlert og Rosendahl i et lydbillede, der er kraftfuldt, detaljeret og virtuost i sin balance mellem metallisk tyngde og pop-sensibilitet. Og der er noget næsten opbyggeligt i historien om, at Wohlert og Rosendahl – duoen med de store armbevægelser og internationale ambitioner, der satsede på Guds eget land og stjerneproduceren Roy Thomas Baker, da de indspillede den blodfattige debut – blot skulle en tur til Jacob Hansens ydmyge studie i udkanten af Ribe for at få skabt det album, som meget vel, og velfortjent, kunne ende med at give The Storm den nødvendige luft under vingerne.