Tiësto

Den store altædende technomaskine aka Tiësto har gjort det igen. Lavet et pragteksempel på hvor tarvelig dance-musik kan være. Han var ellers lige ved at narre mig. For indledningsnummeret ‘Kaleidoscope’ med Sigur Rós’ Jónsi på vokal kommer med sin dragende electronica helt bag på sin lytter. Men fem minutter inde i nummeret kommer så det, jeg frygtede: Den overgearede og pitchede synth som kun er accepteret på provinsielle skumdiskoteker.

Og sådan fortsætter det på samtlige af ‘Kaleidoscopes’ resterende numre. Det er simpelthen så tarveligt og billigt og minder om, hvad der får airplay på Viva i de sene og lumre nattetimer. Især ‘Escape Me’ der lyder som Avril Lavigne på piller, ‘You Are My Diamond’ og ‘Bend It Like You Don’t Care’ er rædselseksemplarer herpå. Ideen med at hive Jónsi og Kele Okereke fra Bloc Party med på albummet ser på papiret spændende ud, men særligt sidstnævnte har ikke noget at byde ind med og bliver blot trukket med ned i sølet.

Tiësto sigter selvfølgelig også efter den Cult Shakers-elskende del af ungdommen, og det har han kæmpe succes med. Det er bare en skam, han ikke bruger sine gæsteoptrædener til at åbne deres øjne for verden udenfor den happy-go-lucky boble, de lever i på Nuxx-diskotekerne landet over (og lignende i udlandet). Midlerne og mulighederne har jo været der, men resultatet skærer i mit ellers techno-elskende hjerte.