Tori Amos

Der er mange ting ved julen, som vækker en lettere kvalm fornemmelse i mig – glögg er et meget konkret eksempel, det absurde forbrugerræs et mere eksistentielt et af slagsen. Men den absolutte højdespringer i denne sammenhæng er jule-album, eller ‘seasonal albums’, som en lidt for smart pladeselskabsmand på et tidspunkt har omdøbt dem til – en varebetegnelse der falder lidt i samme kategori som ‘udlændingeservice’ i min bog.

Så på trods af min store fascination af sangskriveren, furien og ikke mindst kvinden Tori Amos, så var jeg en smule ængstelig med udsigten til at skulle forholde mig til hendes første forsøg ud i genren. Den gode nyhed er, at Tori Amos løser opgaven med stor elegance og musikalsk kløgtighed. ‘Midwinter Graces’ leger bevidst med julens klassiske musikalske temaer, både i instrumentering, tekst og ikke mindst melodi. Parafraser over kendte julesange væves kløgtigt sammen med originale kompositioner, og man fornemmer kendskabet til den klassiske julesalmetradition, som hun som præstedatter har fået ind med modermælken.

Men en vigtig del af Tori Amos’ univers og udtryk har altid været sammenstødet mellem det skrøbelige, fine og feminine og så det voldsomme, foruroligende og konfronterende, og det siger næsten sig selv, at et julealbum ikke efterlader alt for meget plads til den sidste del af ligningen. Derfor bliver albummet simpelthen bare lidt for ferskt, forudsigeligt og pladder-romantisk til at efterlade noget dybere indtryk.