Hole

Det er ikke pænt at være forudindtaget. Men nyheden om Courtney Loves enerådige ‘gendannelse’ af Hole (med sangerinden som det eneste originale medlem) kombineret med uligevægtige offentlige optrædener og den sløje 2004-solodebut ‘America’s Sweetheart’ har ikke ligefrem pumpet forventningerne til grunge-gruppens comebackalbum i vejret hos undertegnede. Faktisk tværtimod.

Men så smider man skiven på anlægget, skruer op for højtalerne. Og så sker der noget. For den grænseløse tandløshed, der gjorde det umuligt at holde af soloalbummet, er afløst af anderledes pågående toner, der kradser, flår og river den uforberedte lytter rundt.

Ok, det er fandeme ikke raketvidenskab. I hvert fald ikke hvis man tidligere har lagt øre til Holes rock’n’roll-mytologiske fortællinger med forkærlighed for forfald og selvdestruktion pakket ind i skridsikker og melodiøs grungerock. Men man må give Love og co., at det fungerer efter hensigten. Ikke mindst fordi hovedpersonens hørbart hærgede stemmebånd (der ind i mellem vækker minder om engelske Marianne Faithfulls sandpapirrøst) tilføjer en god portion velsiddende autencitet til blandt andet ‘Pacific Coast Highway’, den træfsikre single ‘Samantha’, den primalskrigende ‘Loser Dust’ og den rå og rastløse ‘How Dirty Girls Get Clean’.

Desværre skal man også kæmpe sig igennem mere jævne øjeblikke, ikke mindst den neddæmpede sangtrio ‘Letter to God’, ‘For Once in Your Life’ og ‘Because Your Worthless’ der fungerer som effektive musikalske sovepiller. Men det sletter trods alt ikke indtrykket af et overraskende, men velkomment genhør med en af rockens mest farverige furier.