De opstod tilfældigt, men det er svært af forestille sig et liv uden She & Him og deres bittersøde retropop.
Dreng møder pige, og sød musik opstår. Nogenlunde sådan er opskriften på succesduoen She & Him, der består af folk-musikeren M. Ward og skuespilleren og sangerinden Zooey Deschanel. De to mødte hinanden i 2006 under optagelserne til indiefilmen ‘The Go-Getter’, hvor Ward var blevet hyret til at levere filmens soundtrack. Instruktøren Martin Hynes vidste, at Deschanel kunne synge, så han bad parret om at indspille en duet til filmens rulletekster. Det gjorde de, og oplevelsen var så god, at Ward og Deschanel besluttede sig for at fortsætte samarbejdet.
»Jeg havde leget lidt med tanken om at lave min egen musik«, fortæller Deschanel, »Men jeg havde ikke fundet nogen at arbejde sammen med, som jeg virkelig stolede på. Men så mødte jeg Matt. Han var den perfekte person, og den eneste person der delte min smag«.
Bag Deschanels smukke, blå øjne gemte sig nemlig en passioneret og nostalgisk musikelsker, der delte M. Wards interesse for knasende popsange fra 50’erne og 60’erne. Ward havde året forinden udgivet sit fjerde album ‘Transistor Radio’, en længselsfuld og tilbageskuende hyldest til de gamle, amerikanske radiostationer, og da han fandt ud af, at Deschanel ikke bare var en fremragende sanger men også skrev sine egne sange, bad han den generte skuespillerinde om at sende et par smagsprøver. Deschanel kvitterede med en række hjemmebrændte vokal- og keyboard-optagelser, og Ward kunne lide, hvad han hørte.
Et omvandrende indie-ikon
Med det samme gik han i gang med at finpudse de skrabede optagelser, og det, der skulle blive til duoens første album, begyndte at tage form. I marts 2008 udkom ‘Volume One’, der med ét forvandlede den i forvejen populære Deschanel til et omvandrende indie-ikon.
»Jeg tror, det kom bag på rigtig mange folk, der lyttede til ‘Volume One’, at det virkelig var Zooey, der havde skrevet alle de her sange«, siger Ward. »Der er mange mennesker, som skriver musik for at udtrykke deres mørkeste og mest alvorlige tanker, men ikke Zooey. Sådan opfatter hun ikke musik«.
‘Volume One’ bød på noget af det sødeste og nostalgiske indiepop, man kan forestille sig. M. Ward har en særlig evne til at genskabe 50’er- og 60’er-poppens særlige lyd, og sammen med Deschanel lykkedes det ham at skabe et charmerende og indsmigrende lækkert lydbillede, der var uskyldigt og flirtende på samme tid.
Fra sød til bittersød
På opfølgeren, der meget passende har fået titlen ‘Volume Two’, fortsætter Ward og Deschanel i samme sødmefyldte spor, men alligevel er noget forandret. De behagelige og læskende poptoner har fået et sundt tilskud melankoli og tristesse i kraft af Deschanels tekstunivers, der nu i højere grad cirkler om dagligdagens skyggesider. Det bedste eksempel på overgangen fra sød til bittersød er førstesinglen ‘In the Sun’, der på overfladen fremstår nærmest provokerende ubekymret. Lytter man nærmere til teksten, tegner der sig imidlertid et helt andet billede.
»My baby, my darling, I’ve been thinking of leaving«, synger Deschanel med engleblid stemme, før hun sætter trumf på i omkvædet: »I just keep it to myself in the sun«. Hun snyder ikke bare den intetanende mandsperson i teksten. Hun snyder også lytteren. Her sad man og troede, at man lyttede til en uskyldig kærlighedssang, og så handler det i virkeligheden om at holde sine ægte følelser skjult. Det er raffineret gjort, og det er fristende at spørge Zooey, der i hvert fald på overfladen er lykkeligt gift, om sangene på det nye album er inspireret af hendes eget liv. Måske er hun lige så melankolsk som hovedpersonen i sine sange men bare god til at holde det skjult.
Melankoli, ensomhed og eufori
»Ingen af sangene er direkte baseret på mit eget liv. De handler mere om at udtrykke en generel følelse end at udtrykke en bestemt oplevelse. Men det er stadig et meget personligt album, der udtrykker følelsesmæssige op- og nedture«, fortæller hun.
Hvilke Zooey Deschanel-følelser kan man møde på albummet?
»Melankoli, ensomhed og eufori«.
Hvorfor er de følelser essentielle for dig?
»Fordi det er de følelser, der plager mig. Jeg føler dem hele tiden. Hver dag gennemlever jeg versioner af de tre følelser. Måske kun et kort øjeblik, men det fascinerer mig alligevel. Et menneskes humør er mystisk og interessant. Det får folk til at læse historier, se film og høre musik. Man får det bedre, når man på den måde kan relatere til andre menneskers følelser«.
Men hvorfor har I valgt at kombinere tunge emner som ensomhed og melankoli med glad popmusik?
»Det er sådan, jeg godt kan lide at skrive musik. Hvor der er lys, er der altid en skygge. Det er vigtigt, at der er en balance imellem de to ting«, siger hun.
M. Ward er enig. Faktisk er det hele grundideen bag She & Him, fortæller han: »God musik skal være ligesom et godt fotografi. Det hele afhænger af, at kontrasten mellem sort og hvid er rigtig. Jeg prøver at finde den rette balance i hvert nummer. For livet er ikke altid lyst. Men det er heller ikke altid mørkt. Det er et sted midt imellem«.
Interviewet har tidligere været bragt i Soundvenue #39.