Men Among Animals

Århusianske Men Among Animals’ toer ‘Run Ego’ er meget dansk, selvom den er ret beset overhovedet ikke er inspireret af nogen danske bands. Der er her tale om storladen symfonisk indiepop, der planker lige rigeligt fra Mercury Rev og The Flaming Lips, samtidig med at de også minder om fynske The Kissaway Trail.

‘Count the Suckers’ er flot og pompøst og ‘Parrot Eyes’ er et rigtig fint pophit in spe. Man er fra først færd heller ikke i tvivl om, at vi har med et særdeles ambitiøst projekt at gøre. Til tider med vilde progrock-elementer, men også med en vis popsensivitet som måske ikke falder i P3’s smag, men som helt sikkert kan gøre sig udenlands. Desuden har Men Among Animals en fremragende forsanger i Lasse Nielsen.

Når jeg alligevel har forbehold omkring denne skive, er det fordi, jeg nogle gange bliver i tvivl: Er disse århusianske drenge simpelthen bare super ferme håndværkere, eller har de noget alvorligt på hjerte – og kan man tage et band med så klare inspirationskilder alvorligt? Og når jeg kalder ‘Run Ego’ en meget dansk plade, er det fordi, der desværre er en tendens til, at danske bands (læs: The Raveonettes, The William Blakes, Kashmir blandt andre) stjæler med arme og ben fra forbillederne i stedet for at finde deres helt eget ærlige udtryk.