Maps & Atlases

»I don’t think there is a sound that I hate more than the sound of your voice«. Sådan lyder de første strofer i den trommetunge ‘The Charm’ fra Chicago-bandet Maps & Atlases’ første fuldlængdealbum. Lidt komisk, når nu forsanger Dave Davisons nasale – men også stærkt ejendommelige – røst konstant lyder, som om han lige burde rømme sig. Over to stærke ep’er er hans vrangvendte stemmebånd blevet suppleret af bandkollegernes formidable afro-inducerede mathrock, og især den seneste ep ‘You and Me and the Mountain’ fra 2008 imponerede med mere imødekommende toner.

Nu er spørgsmålet så, om bandet også kan mestre fuldlængdeformatet. Her må konklusionen være et et stort rungende »Tjo«. Bandet udnytter albumformatet til at fordybe sig i genre-afstikkere, instrumentelle interludes og endnu mere poppede udskejelser. Et eksempel på sidstnævnte er ‘Pigeons’ der hidkalder Paul Simons afrikanske affære, Wham!’s tropiske tider og krydrer det med bandets egen tilbagelænede overlegenhed. Sammen med numre som den eftertænksomme førstesingle ‘Solid Ground’ og titelnummerets hvirvlende kammerpop er der rigeligt med beviser på bandets enorme potentiale.

Desværre mangler cirka halvdelen af sangene én af tre ting: Fokus, meloditække og i særdeleshed lidt kant. Kan bandet i fremtiden forene deres eksperimenterende gejst med de til tider medrivende melodier – og helst inde for samme sang – kan det blive uhyre godt. Men selv om man sidder lidt med følelsen af ‘ét skridt frem og to tilbage’, har Maps & Atlases bestemt bestået deres fuldlængdeeksamen.