Mondkopf

Det er forfriskende at høre en ung fransk dj bryde med den stilhed, der i nogle år har hersket på Frankrigs elektroniske scene, efter spydige tunger – berettiget eller ej – forsøgte at vælte den letbenede genre ned fra dens piedestal for nogle år tilbage. Mondkopf er ingenlunde revolutionær. Blot alsidig.

Der bliver nemlig gjort plads til mere end bare høj feststemning og den for fimrehårene ødelæggende støj, selv om den svagt er at spore på ‘Scream of Stars’ og ‘Les Voyageurs’. Og netop her finder man Mondkopfs styrke: Lydspektret er udvidet, og der er derfor plads til al den lyd, som franskmændene så gerne vil have ind i billedet. Når der et par numre efter de to førnævnte dukker et nummer som den kælende og melodiøse ‘Music For My Room’ op, giver det perfekt mening. Vi har at gøre med et instrumentalt værk her, meget mere end det er endnu et festsoundtrack, som Justice, Uffie og de andre længe har præsteret.

Meget apropos ‘Music For My Room’ smager det rigtig meget af, at albummet er blevet støbt på Mac’en hjemme på værelset hos mor og far, hvilket ikke er noget problem. Nok mere en forklaring på hvorfor man halvvejs igennem den næsten en time lange plade savner lidt mere format, og at der trods alt var blevet taget lidt flere chancer. Det bliver næsten for pænt.

Mondkopf. 'Galaxy of Nowhere'. Album. Discograph/VME.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af