Scissor Sisters
En ny Scissor Sisters-plade med titlen ‘Night Work’. På papiret ligner det en hedonistisk jubeltriumf. En hyldest til underlivet, dansegulvet, dobbeltsengen og alt det sjove der nu måtte finde sted ind imellem. Men du kan godt lyne den stramme buks op og gå hjem. Bandet er nemlig langt fra den storform, der især gjorde debutalbummet fra 2004 til en flamboyant helvedesmaskine af lige dele fryd og fest.
Der er ellers gode takter på albummet, der er bandets tredje. ‘Invisible Light’ er tilpas svulstig med sit insisterende disco-groove og balstyriske tempo, imens ‘Running Out’ er Jack Shears og Ana Matronic for fuld udblæsning i en fjollet duet. For selvtilliden fejler ingenting, og Scissor Sisters har da også udtalt, at de selv mener, at albummet er supersexet. Desværre er det nærmere bare vulgært på en virkelig ensformig facon. Og hvornår var det lige, at Shears begyndte at lyde som Robbie Williams, som han gør på det gigantiske antiklimaks af en førstesingle, ‘Fire With Fire’, der kun mangler en vindmaskine, en gigantisk sportshal og massiv tv-dækning for at lyde som et østeuropæisk bidrag til Melodi Grand Prix?
Det forkølede lummerhed på nummeret ‘Sex & Violence’ er et glimrende bevis på, hvordan Scissor Sisters kører i musikalsk såvel som tekstmæssig tomgang. Der er for lidt god humor på albummet, der også musikalsk ender i en discopoppet grød af fantasiforladte dansetrin. Scissor Sisters er bedst, når de er underspillet perverse – ikke når de smider deres kinky tilbøjeligheder lige i fjæset på lytteren. Det kan man jo få så mange andre steder. Coverets manderøv er til gengæld så spændt, at den ligner noget, man kunne spille squash op af. Men når man begynder at gøre sig sådanne tanker, så er det måske fordi, albummet ikke ligefrem tryllebinder én fuldstændig.