Philip Selway

En trommeslager, der udgiver et soloalbum og selv besætter guitar- og sangrollen, er ikke noget, man hører om hver dag. Ikke desto mindre er det netop, hvad Philip Selway, manden bag tønderne hos de alternative konger fra Radiohead, har gjort. Og hvor resultatet ganske vist ligger i en helt anden boldgade end hos de altid eksperimenterende radiohoveder, er det sådan set udmærket, hvad Selway disker op med på sin debut.

Stilen er følsom, nærmest hviskende, folk, og den simple og guitarbårne instrumentering gør ‘Familial’ til en sårbar affære, der leder tankerne hen på blandt andre Iron & Wine og Nick Drake. Selway når godt nok aldrig det samme niveau som disse herrer, men han gør et udmærket forsøg med især den fremragende og småuhyggelige åbner ‘By Some Miracle’, der er albummets stærkeste nummer, og som fanger en helt speciel stemning, der kun stedvis spores på resten af albummets skæringer.

Manglen på de mere kreative input melder sig desværre tidligt i albummet, og man savner lidt sprælskhed til at krydre de bare kompositioner. Selway selv er ikke en meget mere end gennemsnitlig sanger, så da vokalarbejdet heller ikke er nok til at løfte sangene, opstår der flere uinteressante momenter over ‘Familial’s fulde længde.

Den skaldede trommeslagers debut er således mestendels middelmådig. Men at Selway havde en følsom singer/songwriter i sig, må have taget røven på de fleste. Og det tæller vel også?