Kelley Stoltz

Det er sådan cirka ti år siden, Jeff Buckleys eks-fanmailsorterer Kelley Stoltz smed sin debut på gaden og viste, at også han havde noget på hjerte. Originalitetens mester er han aldrig blevet kaldt, men en ganske regelmæssig strøm af udgivelser og en kontrakt med Sub Pop i 2005 har alligevel betydet en stabil karriere, der nu byder på hans fjerde fuldlængdealbum for det anerkendte indielabel.

Udtrykket er en slags halvakustisk og blød rock’n’roll, som i allerhøjeste grad må siges at være tilbageskuende. Især præ-70’erne står frem, og det er umuligt ikke at tænke The Kinks på en stor del af sangene, ligesom der unægteligt også gives et anerkendende nik til Johnny Cash på ‘Bottle Up’, hvis solo klokkeklart trækker på country-kongens karakteristiske guitarlyd og solostruktur.

Der er, nok grundet de tydelige inspirationskilder, intet bombastisk eller videre personligt over kompositionerne, og albummets 13 skæringer fremstår derfor på mange måder anonyme. Det betyder dog også ganske få negative indslag, hvor kun ‘I Like, I Like’ virker overflødig grundet dens småenerverende tomgangskørsel.

Det hele munder ud i en samling sange, som anonymiteten til trods faktisk holder et relativt højt niveau, og numre som ‘I Remeber You Were Wild’ og ‘Love Let Me in Again’ vidner om, at Stoltz såmænd kan sit kram. Men lidt mere personlighed og originalitet havde nu ikke skadet.