Magnetic Man
Når et af dubstep-scenens mest spektakulære live-acts beslutter sig for at overfører meritterne til plade, kan forventningerne næsten kun gå hen og blive skyhøje. Om det er sammensmeltningen af superstjernerne Skream og Bengas kreativitet eller tilførslen af det tredje medlem Artwork, som gør udslaget, skal være usagt. Trioen når i hvert fald et langt stykke ad vejen.
Albummet er ikke et fejlfrit stykke dubstep-historie men snarere et produkt af de tres legesyge. Ideer bliver testet, og heldigvis lykkes mange af dem. Det er en fryd at høre Ms Dynamite tilbage i sit rette rå element på ‘Fire’. John Legend gæster også stærkt albummet på ‘Getting Nowhere’, som måske er historiens første dubstep-ballade. Imens er ‘K Dance’ og specielt den synth-tunge ‘Karma Crazy’ et godt soundtrack at brække nakken til.
2010 er blevet året, hvor dubstep er gået en mere poppet vej, og Magnetic Man kan heller ikke dy sig. På ‘I Need Air’ med en auto-tunet Angela Hunte på vokal går det rigtig godt takket være en catchy synthlinje og en tilpas buldrende basbaggrund. ‘Perfect Stranger’ og ‘Crossover’ lyder derimod mere som et ekko af Kosheen med intetsigende og r’n’b-søde vokaler og melodier. Og de numre er der desværre et par for mange af.
Men selv om albummet savner fokus og mest virker som en samling singler, så er der en hel del potente bomber i blandt, og det generelle indtryk er overvejende positivt.