Mulatu Astatke & The Heliocentrics – fra Addis med groove

Hjemme i Etiopien er Mulatu Astatke så kanoniseret og folkelig som Højskolesangbogen, og som den eneste af sin generations legender har ‘The Godfather of Ethio-Jazz’ også en rimelig, men dedikeret, fanskare uden for hjemlandet. Godt hjulpet på vej af hiphop-producere, der i flæng har samplet fra hans katalog, og af Jim Jarmusch, der brugte Mulatu-numre i sin film ’Broken Flowers’.

Fanskaren går på tværs af generationer. Da Mulatu lørdag spillede på Vega, var det således foran et spraglet publikum af hornbrillehipsters, midaldrende eksil-etiopere, teenagere i wife-beaters og rødvinslykkelige voksne fra batikskjortegenerationen. Med sig havde han det britiske, Stones Throw-certificerede funkorkester The Heliocentrics, som fra første nummer ’Dewel’ gik til gudfaderens materiale med ydmyghed. Men uden berøringsangst.

Aftenen bød stort set kun på ældre Mulatu-kompositioner. Og de vanvittigt velspillende Heliocentrics spillede mere end lige op med Mulatu, som fra sin plads omringet af vibrafon, congas og Fender Rhodes gav briterne masser af plads, både til soloer og til at plante et solidt groove under fødderne på tilhørerne. Og det var et snigende, sofistikeret groove, de havde gående. Man opdagede først sent, at ens gamle, surmulende fødder faktisk dansede. På en bund af spændstig bas, congas og trommer, kører trompeten og saxofonen rundt i temaer i de slangetæmmer-skaler, der er kendetegnende for etiopisk jazz, og kun få numre, som ’Yègellé Tezeta’, er eksplicit funky.

Det nummer er sammen med ’Yèkèrmo Sèw’ det tætteste, Mulatu Astatke kommer på at have et hit i Europa. Og det var det, der for alvor brød isen til publikum. Og særligt til det etiopiske klientel, der dannede et regulært moshpit af skulderrystende kvinder foran scenen. Eneste anke er, at blæserlyden var alt, alt for lav på de første par numre, og at Vega ikke er en optimal scene til Mulatu. Men det sidste ved vi kun, fordi han sidste år spillede en intim, absolut hypnotiserende og marginalt mere overvældende koncert i Jazzhouse.

Fra han i 60’erne første gang tog fra Etiopiens hovedstad Addis Abeba på besøg i New York, har Mulatu Astatke vist, hvordan man bygger bro til en mere groovy verden. Og er det ikke det, vi alle gerne vil?