Howl Baby Howl

Indenfor atletikken har man længdespring og trespring. Ligeså i musikkens verden, fristes man til at sige, for ep-trilogier er blevet en disciplin i sig selv. Robyn havde bragende succes med formatet sidste år og herhjemme har blandt andet The Raveonettes og Death By Kite prøvet kræfter med det. I sidstnævntes tilfælde venter vi stadig på tredje del. Lad os håbe at Howl Baby Howl ikke også brækker halsen på det, når de med denne ep nu tager hul på en tilsvarende tretrinsraket.

‘Kids of Chaos’ lægger sig i forlængelse af sidste års fremragende albumtoer. Det betyder grøde og opbrud i lyden, og at samarbejdet mellem Jeppe Brix Sørensen og Silas Hagemann Tinglef med syvmileskridt flytter sig væk fra begyndelsen som konventionel garagerock-duo efter klassisk læst, og nu er groet til noget, der bestemt ville have klædt Alan McGees Creation-label i start-90’erne – en dansk pendant til Primal Scream.

De fem sange er i øst og vest produktionsmæssigt. Ind fra højre fyger plamager af dovent lo-fi-skrammel, et flyvende shoegazetæppe af guitarpedaler, jordslået synth og et mylder af andre lyd-loppefund, der gør ep’en til et varieret, viltert og spændende bekendtskab, der fuldt ud lever op til sin titel.

Rodebunken har dog en rød tråd: Gedigen og flabet psychrock med umiskendeligt popøre. Netop sansen for fine melodier gør, at disse to gavtyve fint kan tillade sig de mange lydmæssige vildskud. En klør fem i vejret for det, og et håb om at nr. to og tre i serien holder niveau!

Howl Baby Howl. 'Kids of Chaos'. Album. Tigerspring/Universal.
Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med