I GOT YOU ON TAPE erobrer verden ét lille skridt af gangen. Med 100.000 P3-kroner og en uventet disco-fascination tager de nu det næste.
På Vesterbro i et tilrøget kælderlokale med nussede madrasser og slidt 70’er-møblement sidder I Got You on Tape og ryger smøger, mens de lytter til masteren af deres fjerde album, ‘Church of the Real’, nyligt vendt hjem fra New York. Guitarist Jacob Funch tripper spændt rundt på gulvet og kommenterer begejstret, når han lægger mærke til noget nyt. Forsanger Jacob Bellens, med den karakteristiske vokal, joker og diskuterer barer i Brooklyn i sofaen med trommeslager Rune Kielsgaard, som er mest optaget af sine nyindkøbte Nike-basketstøvler. Lokaliteten er måske ikke lige umiddelbart det oplagte valg for bandet, der ud over hæder fik 100.000 kroner ud af at vinde P3-prisen i starten af 2010.
»Vi overvejede forskellige modeller for at indspille albummet. Vi kunne jo have lejet os ind i et fancy, dyrt studie, men vi ville hellere gøre det sådan her«, fortæller Jacob Funch om tilblivelsen af opfølgeren til bandets gennembrudsalbum ‘Spinning For the Cause’. En plade der faktisk var bandets tredje, hvilket er lidt af en anormalitet i disse hype-drevne tider, og bandet er selv særdeles tilfredse med at have fået lov og plads til at vokse langsomt.
»Det er sådan, jeg altid har håbet på, at det ville blive. At vi langsomt bliver større og større for hver plade, vi udgiver«, forklarer Jacob Funch, der peger på, at deres lyd aldrig har været særligt tidstypisk eller leflet for musikalske trends.
Læs også: I Got You on Tape fortæller om deres yndlingsplader
Netop det nye album har dog nogle flere moderne karakteristika og er ligesom singlen ‘Run From the Rain’ præget af både synth og programmerede trommer, ligesom det generelt er mindre indadvendt end forgængerne. Det mener bandet nu selv er et udtryk for en gammel fascination af disco snarere end et ønske om at ramme tidsånden, ligesom de også understreger, at selv om pladen er lysere, er den ikke nødvendigvis lys.
»Da vi startede med at spille sammen i denne omgang, prøvede vi en masse forskellige ting af, og meget af det lød af helvede til. Men det gik ligesom bedst, når vi prøvede med disco. Der var også nogle ting med disco-stemning på den første plade, men det er først nu, vi har rendyrket de her elementer«, forklarer Jacob Funch, men både han og de andre bandmedlemmer er enige om, at udviklingen i lyden har været naturlig og ikke et forsøg på at tilfredsstille de P3-lyttere, som pludselig tog dem til sig efter ‘Spinning For the Cause’ og prisen.
»Stemningen på pladen er lysere end vores foregående plader, og der er nogle popsange på, men ambitionen har ikke været at lave en plade, der ville slå bredt igennem. Jeg tror ikke, at nogen af os ville kunne finde ud af at skrive et verdenshit, så hvis vi var gået til det med den ambition, var det blevet noget meget dårlig musik«, siger forsanger Jacob Bellens med et smil.
Indspist og ‘Tape-agtig’
For I Got You on Tape har drømmene om succes været en drivkraft men ikke haft indflydelse musikalsk. Når det kommer til inspirationskilder er det svært at få bandmedlemmerne til at være konkrete, men adspurgt om det er bevidst og af frygt for at blive associeret med en bestemt kunstner, nægter de alle sammen højlydt.
»Der er bare så mange at vælge imellem, man kunne jo nævne 100«, siger Bellens, der dog kommer frem til, at de alle kan lide Guided By Voices, mens han er den eneste, der ikke elsker The Fall.
Man mærker i det hele taget tydeligt, at I Got You on Tape er en solidt sammentømret enhed, og ifølge dem alle har der også altid været stor enighed om, hvad de ville med deres musikalske karriere. Bandet startede i 2004, og siden har de udviklet stærke venskaber, en nødvendighed når man er så meget sammen.
»Vi kan være virkelig indspiste og meget Tape-agtige«, forklarer Jacob Funch lidt halvkryptisk og fortsætter: »Da vi lavede den første plade havde vi en stemning af, at det var vanvittigt genialt, det vi havde lavet, og at vi selvfølgelig ville erobre hele verden. Den følelse tror jeg, det er vigtigt at have som band«. Han tilføjer, at de nok kan være lidt irriterende at være sammen med med deres interne jokes.
At være ‘Tape-agtig’ kan eksempelvis indebære at spolere et møde med en pladeselskabs-hotshot, fordi man hellere vil være fuld og bryde med hinanden på gulvet, som det var tilfældet på bandets fælles turné med Under Byen i Canada for et par år siden. Det var også her, de skulle mødes med den danske ambassadør i Toronto, som gerne ville hilse på de turnerende landsmænd, men på vejen fik Jacob Bellens så meget paranoia over det forestående møde med diplomatiet, at han måtte sættes af på en tankstation.
Undergrund – i hele verden
De fælles ambitioner førte i 2007 til, at I Got You on Tape forlod Nikolaj Nørlunds pladeselskab Auditorium til fordel for det mere internationalt gearede Tigerspring. Et brud der var hårdt men nødvendigt og kom i en periode, hvor bandet ikke akkurat vadede i succes.
»Vores anden plade blev ligesom glemt, og selv om vi selv var meget glade for den, fik den ikke den nødvendige opbakning. Det var svært, men vi har det fint med Nikolaj Nørlund i dag«, fortæller Jacob Funch om, hvad han betegner som en hård tid for bandet.
Det er til gengæld ikke tilfældet i 2011, hvor bandet spændt venter på at kaste det nye album for anmelderne og tage på en efterårsturné med en Store Vega-koncert som højdepunktet. Selv om bandets vækst har været gradvis, er det ikke til at komme uden om P3-Prisen som en milepæl, og den betød også en hel del for bandet, for pludselig kom der mennesker til koncerterne i alle de byer, hvor der aldrig plejede at være nogen.
Om der også dukker mennesker op i Holland og Polen, og hvor I Got You on Tapes efterårsturné ellers tager dem hen, er svært at sige, men udlandet er i den grad på dagsordenen for den københavnske kvartet, der håber på at kunne vende tilbage til South By Southwest i Austin, Texas til foråret.
Bandets drømme om gennembruddet er på én gang ambitiøse og beskedne, som trommeslager Rune Kielsgaard udtrykker det: »At være undergrund, bare i hele verden. Det kunne sgu da være fedt!«