WhoMadeWho

Der er noget imponerende målrettet over WhoMadeWhos fokus på musikalsk fremdrift. I sangene på ‘Brighter’ ligger satsningen næsten hver gang på tempoet, det friske udtryk og den koncertegnede festlighed. Midlerne består især af elektroniske beats, et catchy (eller semi-catchy) synthriff, iltre trommer, en funky guitar, og det tætteste, albummet kommer på en ballade, er ‘Fireman’, der trods sin livlige rytme har en indadvendt ro, de fleste andre numre ikke interesserer sig for.

Som album har konceptet dog svært ved at holde tempoet. Ofte virker fremdriften tom, fordi den mangler overraskende skift og variation. Der arbejdes ikke nuanceret og grundigt nok på klimakser – alt for mange af numrene skynder sig derhen, hvor de skal vise deres energi. Kompositionerne er energiske, men hviler for meget i energien i stedet for at presse sig selv. De opnår ofte en god spændstighed, men man savner spænding, reel udsathed, hvor musikken søger sin intensivering ved at udfordre sit eget udgangspunkt.

For nu at formulere det lidt provokerende, så får man mistanke om, at WhoMadeWho ikke har så meget at fortælle. De er dygtige, ja, men de rykker ikke deres egne grænser. Derfor får sangene en intern ensformighed, som melodierne og Tomas Høffdings vokal desværre ikke kan redde dem fra. Jeg har grundlæggende ikke noget imod, at folk bliver i deres comfort-zone, men hvis man gør, er man nødt til at sprætte dens skind op og vise de blodige organer frem. Ellers går festen i stå.