Lukas Graham

Radioen råspiller stadig førstesinglen ‘Ordinary Things’, så den skal vi nok blive trætte af. Det samme vil formentlig overgå andensinglen ‘Drunk in the Morning’, der, som så mange pophits før den, vil få mæthedsfornemmelsen frem hos uforsigtige lyttere. Så sluk radioen min ven og gå ud og køb albummet, så du kan høre det fra start til slut. Ja, køb et helt popalbum – angstprovokerende, ikke?

Sangeren og skuespilleren Lukas, med efternavnet Forchhammer på sygesikringskortet, har lavet et gennemført popalbum proppet med iørefaldende hits, lækker soulet pop og melankolske hverdagsbeskrivelser. Ovennævnte singler inklusive.

Både uptempo-numre og følsomme ballader varierer over et soulet musikalsk chassis, og mellem tudende horn og artige pianotemaer trækker beatet både på tempofyldt 70’er-soul og tilbagelænet r’n’b-rap anno årtusindeskiftet.

Stemmen er klagende og feminin i lyd men rå og ligefrem i udtryk, hvilket minder om en anden sørgesanger, ho-wop-artisten Eamon. På den indebrændte hanrejs vidneberetning (‘Apologize’) og skildringen af den svigtede søns besværlige sociale arv (‘Moving Alone’) er parallellen til Eamon tydelig med lyden af 00’ernes r’n’b, og den følsomme fyrs klagen over en fucking masse dameproblemer.

Når vokalen sættes på spil og balancerer på den fine linje mellem smuk og ukontrolleret, skærpes opmærksomheden hos lytteren. Med fjerlette pianoklimpt og Hollywood-strygere kunne den følsomme ballade ‘Before the Morning Sun’ hurtigt blive en vattet X Factor’sk sjæler, men den intense vokal bør overbevise selv de mest snobbede musikfeinschmeckere om, at varmblodet dansk popmusik slet ikke er så (u)farligt.