The Temper Trap

Jeg lignede unægtelig en lille benovet knægt, der lige har fået øje på verdens største isvaffel, da jeg opdagede, at det er eminente Tony Hoffer som har produceret dette album. Manden har flere moderne klassikere på samvittigheden end Penguin Books, og cv’et tæller blandt andet Beck, Belle & Sebastian og M83’s ’Hurry Up We’re Dreaming’. Er han manden som skal tage The Temper Traps højtsvævende univers, give det den perfekte dosis kant, og skabe en storladen synthesizer-eksplosion?

Hurtigt får man svaret: Et rungende og eftertrykkeligt nej! Første nummer ’Need Your Love’ angriber fra starten med skiftevis brummende og irriterende synthesizers, i en sang der kun er 42 sekunder for lang til Melodi Grandprix. Og uheldigvis er det en tendens for albummet, at dér hvor Hoffer har været for ivrig ved knapperne, falder sangene til jorden med et brag. ’Trembling Hands’ er derfor et livsnødvendigt åndehul efter to efterfølgende og ærgerlige Hoffer-demonstrationer. Sangen minder én om, at det faktisk kan være helt rart at lytte til The Temper Trap.

Hvor albummet rammer skævt på cirka halvdelen af numrene, rammer det for alvor plet med ’Rabbit Hole’, som er et mindeværdigt akustisk indslag. Andre højdepunkter er sangene ’Miracle’ og ’Leaving The Heartbreak Hotel’ hvor man får et indblik i, at velproportioneret elektronisk knitren og synthesizers faktisk kan kombineres med storladen drengefalset på lækker vis.

I stedet for en magtdemonstration i genre-mixup med både kæk kant og flotte melodier, ender albummet desværre med at smage som en lunken is med blød vaffel og én stor kugle af syntetisk pistacie.