Bloc Party

Man føler sig som sædvanlig hensat til de sene 70’ere og tidlige 80’ere, når man lytter til britiske Bloc Party. De 12 sange på bandets nye album er nemlig nok en gang indsmurt i lån fra diverse punk- og postpunkbands fra gruppens hjemland, som så tilsættes forsanger Kele Okerekes lidende stemmeføring og leadguitarist Russell Lissacks præcist eksekverede guitarriffs. Og ja, man kunne sagtens beskylde Kele Okereke og co. for helt at undlade at kigge blot en smule frem i krystalkuglen.

Men ved et nærmere lyt fornemmer man her i flere tilfælde en mere direkte tilgang til sangskrivningen. Det er faktisk allerede hørbart på åbningsnummeret ’So He Begins to Lie’, som indledes med lyden af en guitar, der sættes i en forstærker for så at detonere i et sandt støjinferno af susende guitarer og brutalt, stramt trommespil, alt imens Okereke med vanlig vokalindlevelse tilfører nummeret en gedigen omgang patos.

Læs også: Hør Bloc Partys ‘Four’

Man kunne egentlig hævde, at Bloc Party aldrig har lydt mere vitale end på dette album. Ikke kun fordi albummets sange fremstår mere umiddelbart eksekverede, men også fordi man i denne omgang fornemmer et band, som i nogen grad synes at gøre op med deres musikalske fortid.

Dermed ikke sagt, at Bloc Party her genopfinder den dybe tallerken. Men gruppen har i hvert fald begået et fint album, hvor de finder nye veje ud af den musikalske stilstand, de længe har døjet med. Og det er om noget forfriskende at lægge ører til.