DIIV – en tur i øveren
Det var lidt som at være en tur med i øvelokalet. Stemningen var løssluppen, trommerne sad ikke lige tight hele tiden, og Zachary Cole Smith bad om mere lys, så han med egne ord ikke blev ved med at fucke up.
Koncerten var blevet rykket indendørs, og der var derfor Bakkens pladsmæssigt udfordrede dansegulv, der lagde hus til DIIVs Kødbyen-besøg med det fremragende debutalbum ’Oshin’ på programmet. Lavt til loftet og beton over det hele er ikke optimalt, men lyden endte faktisk med at være hæderlig koncerten igennem, men så heller ikke mere.
Læs anmeldelse: DIIV ‘Oshin’
Knap 40 minutter blev det til (så lang er pladen), inklusiv et Kurt Cobain-cover via den obskure ’Bambi Slaughter’, og ligesom albummet var koncerten én lang rejse ud i kvartettens postpunkede sommerpop. Ingen numre skilte sig for alvor ud – dog med ‘Human’ og ‘Sometime’ som umiddelbare højdepunkter – og i stedet blev man sendt i trance af de hårdt pulserende trommer og guitarharmoniernes på et plan lalleglade og ekstremt medrivende temaer.
Hovederne vrikkede fra side til side koncerten igennem, mens Zachary i en to meter lang Mickey Mouse-trøje kastede sig rundt på scenen efter bedste evne. Enkelte gange blev der også plads til nogle syrede udladninger, og det var rart at se, at bandet kunne bryde formen med de på pladen korte og præcise strukturer.
Der var jam-stemning på Bakken, men den løse opsætning passede et eller andet sted perfekt til de rastløse ungdomshymner der blev sendt af sted mod publikum. Short but sweet.
