The Black Keys – råt besøg fra øverste rocklag
Forud for koncerten i Tap1 kunne man iagttage en forventningsfuldt summende folkevandring op ad Ny Carlsberg Vej som ensklædte fodboldfans på vej til årets kamp. Og lykkeligvis var stemningen yderligere i top, da turen nogle timer senere gik tilbage igen. The Black Keys havde sparket uge 33 i gang med en mindeværdig præstation.
Den beskårede historie om blues’n’roll-duoen fra Akron, Ohio vidner om et sjældent set karriereforløb: Fra at være The White Stripes’ konstant turnerende underdog-lillebror gennem et årti til pludselig at være et band, der har udsolgt det legendariske Madison Square Garden på blot 15 minutter.
Mandagens ligeledes udsolgte koncert i Tap1 bestod da også primært af sange fra de to seneste udgivelser, ’Brothers’ og ’El Camino’, som nærmest i smug har løftet dem op i den øverste rockliga.
Læs også: 12 ting du ikke vidste om The Black Keys
Midt på scenen riffede Dan Auerbach gang i den på ’Howlin’ For You’, mens sidemanden Patrick Carneys meterlange lemmer baldrede så hårdt løs på tønderne, at man kunne fornemme smerten i det chanceløse trommeskind. Bag dem suppleredes de af to musikalske assistenter, som undervejs trak sig tilbage, når Auerbach og Carney slap tøjlerne og gav et medley fra det rå bagkatalog med ’Your Touch’ som højdepunkt.
Og der var mange højdepunkter. Skrigeorglet i ’Gold On the Ceiling’ fik et par gyldne øldråber til at dryppe ned fra loftet i Carlsbergs gamle tappehal, og da den smukke ’Little Black Submarines’ nåede sit klimaks, måtte selv kæresteparrene slippe hinandens hænder, fordi de blev kastet op i luften af ren begejstring.
Det gentog sig flere gange mod slutningen. Knap 6.000 mennesker sang i kor på ’Lonely Boy’, mens en gigantisk spejlkugle hævede sig over scenen under ’Everlasting Light’, før ’I Got Mine’ lukkede, slukkede og understregede, at The Black Keys gerne må besøge os meget snart igen.
