Thurston Moore – helt og aldeles støjmættet
De stod bare der på scenen og så pæne ud. De akustiske guitarer, altså. Og sådan fik de lov til at stå helt uberørte. På trods af sidste års aldeles fornemme, og hovedsageligt akustiske, album ‘Demolished Thoughts’, valgte den alternative rockkonge Thurston Moore i selskab med sit nye orkester Chelsea Light Moving nemlig at give fanden i det afdæmpede og sarte, for i stedet at fræse tøjlesløst ud over de hvinende feedbackstepper.
Fra da starten gik med den sprængfarlige støjbombe ‘Patti Smith Math Scratch’, fra det 17 år gamle album ’Psychic Hearts’, var man således indlagt til 50 minutters øretæver til trommehinderne. Øretæver af den ganske glimrende slags, forstås. Der er grangiveligt få som Moore, som er i stand til at levere en så gennemført lektion udi, hvordan kradsbørstig støjrock skal skæres, som tilfældet var her.
Læs også: Hør artist talk med Thurston Moore fra Københavns Hovedbibliotek
Alligevel stod man der og savnede bare en lille smule variation fra det larmende inferno, som hovedperson og hans veloplagte orkester ellers smed i fjæset på os. Har man fulgt Moores karriere intensivt har man nemlig gentagende gange set den tårnhøje newyorkers utallige tricks, såsom når han overgiver sig til intimt samkvem med sin totalt overstyrede guitar, eller når han hopper ned i publikumsmængden med spaden for at indlemme folket i de larmende løjer.
Moores tricks er naturligvis altid temmelig fede, men ved denne lejlighed virkede de også en anelse forstyrrende. Frem for at bruge 15 minutter af den i forvejen sparsomme festivalspilletid på disse noise-gimmicks, kunne Moore og band med fordel have showcaset det mere nedtonede udtryk, som enheden også besidder og mestrer, hvilket de så fornemt beviste ved koncerten i Vega forleden. Her var balancen mellem det larmende og det mere afdæmpede væsentlig mere velafstemt.
Da det sidste feedbacksus fra instrumenterne havde lagt sig, stod man således og var både imponeret og ganske tilfreds, men også helt og aldeles støjmættet. Ja, faktisk var det lige før, at man næsten ville give en øl til den førstkommende person, som kunne fremtvinge klangen af en akustisk guitar.