The Gaslamp Killer

At lytte til den alternative amerikanske beatsmeds debutalbum er som at træde ind i en dragende musikalsk rodebutik. Vel og mærke en af de der, hvor den slidte facade og de smadrede vinduer og døre ikke rigtig indbyder til, at man træder videre ind over dørtærsklen, men snarere, at man flygter hurtigst muligt.

Men får man sneget sig forbi de mildt sagt smadrede og usammenhængende åbningsnumre ’Breakthrough Intro’ og ’Veins’, der selv med storladen strygertematik og en genkendeligt forvreden Gonjasufi på vokal ikke rigtigt fungerer, begynder der så småt at materialisere sig et tiltalende interiør. Det er stadig skramlende, og så meget på kanten til ikke at hænge sammen, at det sagtens kunne ryge til storskrald. Men i samarbejde med Computer Jay bliver ’Holy Mt Washington’ med sit stavrende beat og prærie-synths alligevel tracket, der får en til at spidse øre.

Læs anmeldelse: The Gaslamp Killer ‘Death Gate EP’

Med nysgerrigheden således pirret kan man bevæge sig videre igennem et syndigt rod af skævt håndspillede beats, distortede synths og obskure samples. På intet tidspunkt igennem ’Breakthrough’ lykkedes det at finde en meningsfuld plantegning over butikken, på nær på en trilogi af numre, hvor The Gaslamp Killer med hjælp fra folk som Daedelus, Samiyam og RSI demonstrerer udsyret wobble-bass kontrol. Derfor giver det vel også perfekt mening, at man bagerst i biksen finder den uslebne etno-funk-diamant ’Nissim’, der med sine glitrende sitar-toner totalt overstråler samtlige af pladens numre.