Martha Wainwright

‘Bloody Mother Fucking Asshole’ er titlen på den ikke just flatterende sang Martha Wainwright skrev om sin far og inkluderede på sit debutalbum. Men lige så lystigt singer/songwriteren kan verbalt flænse familie, elskere og venner, lige så nådesløst er blikket indadtil. På ‘Can You Believe It’ resulterer dette i på en gang besnærende og tåkrummende tilståelser som »I really like the make-up sex / It’s the only kind I ever get«.

Den hudløse og humoristiske ærlighed er altså intakt på Wainwrights fjerde album. Dog indtræder det følelsesmæssige kernestykke med et sobert cover af ’Proserpina’, den sidste sang skrevet af Wainwrights mor, folk-sangerinden Kate McGarrigle, inden hendes død i 2010. Som titlen indikerer, tager klaver-balladen udgangspunkt i den ældgamle mor-datter myte og ikke blot sammentræffet, men sangens græske kor og Wainwrights modsvarende grædekone-vokal får hårene til rejse sig.

Læs anmeldelse: Martha Wainwright ‘I Know You’re Married But I’ve Got Feelings Too’

Hvor Wainwright tekstmæssigt holder stand, er ’Come Home To Mama’ sangskriverens mest musikalsk bredtfavnende album. Det største spring er ’I Wanna Make An Arrest’, der forsøger sig med fejlslagen disco. Stemmens spændevidde er en af Wainwrights største forcer, men her gennemgår den så mange skift, fra dybe funk-fraseringer til nasale slangemenneske-øvelser, at det bliver decideret desorienterende.

’Leave Behind’ præsenterer ligeledes en lidt for animeret sangerinde, der blandt bjældeklang, glockenspiel og sav-lignende effekter ender med at lyde som et ekstra sælsomt kryds mellem Kate Bush og Bedstemor Piletræ. Den eksperimenterende tilgang er prisværdig, men Wainwright er egentlig bedst på sange som ’Can You Believe It’ og ’Everything Wrong’, med guitaren og de ubekvemme sandheder i fokus.