Wavves

Den uregerlige San Diego-knægt, Nathan Williams, har siden han for fem år siden debuterede under Wavves-navnet delt vandene. Nogle anså hans slackede og poppunkede sange som et frisk og uhøjtideligt pust på en musikscene, der ofte tager sig selv lidt for seriøst. Mens der også var dem, som dømte ham ude, og affejede ham som en overvurderet snotunge med ét musikalsk trick i ærmet og et hashforbrug, der sagde spar to.

Sandheden skal findes et sted midt imellem. For noget med melodier kan Williams såmænd, men Wavves’ fjerde udspil klinger for meget af 90’erne på en lidt tarvelig facon. Tænk Green Day og måske Weezer i deres mere fladpandende stunder, og man får et godt indtryk af Williams, når han er værst, på ‘Afraid of Heights’. Og det er han desværre meget af tiden. Slem altså.

Læs også: Hør hele Wavves nye album

Eksempelvis på det klægt woo-woo’ske titelnummer, hvor vokalen minder om bøvemaskinen Billie Joe Armstrong fra netop Green Day, navnlig når Williams serverer tekstlige flovsere som »I’ll always be on my own / fucked and alone«. Ja, man forstår sgu da godt, at ingen gider dig, når du lyder så anstrengende. Lad nu for helvede bare den bong ligge, Nathan!

Så står det bedre til på den flossede ‘Demon to Lean On’, der fornemt veksler mellem det afdæmpede og det massivt fræsende efter bedste loud-quiet-loud-skabelon, eller på den nedtonede ‘Everything Is My Fault’, der åbenbarer en mere sårbar side af Williams, som klæder ham fortrinligt. Disse formidlende omstændigheder er dog ikke nok til at hive niveauet op over middel.