Troels Abrahamsen

Da Troels Abrahamsen sendte ‘Unset’ på gaden for knap to år siden, lod det til, at Veto-frontmandens indadvendte elektroniske kompositioner trængte til et spark, hvis han fortsat skulle fastholde sit følge. Og ‘Bipolar’ gemmer da også de traditionelle og mere rockede former væk til fordel for loop-baseret electronica.

Det er et forfriskende skift, om ikke andet fordi Abrahamsen udfordrer sig selv. De nye klæder bliver dog desværre også en påmindelse om, hvad vi har måttet opgive undervejs. Hvor det electrorockede bagtæppe hjalp Abrahamsen med at skabe dynamik, er der af gode grunde meget lidt variation i de mange loops. Det betyder enten, at vokalen skal kunne løfte byrden, eller at elektronikken må klare opgaven selv. Moderat og Pantha du Prince har før vist, at begge strategier kan udføres til perfektion, men Abrahamsen lader ikke til at ville vælge side.

Som lytter bliver det hurtigt frustrerende. Der mangler bid, kraft eller hooks, der ikke bare flyder ud i mængden. Titelnummeret rammer til tider plet, når bassen overstyrer, eller kombinationen af tangenter og trommer bliver mere krads end køn. Abrahamsen må gerne ruske lidt i vores efterhånden fasttømrede forventninger, men han gør det bare alt for sjældent.

Læs også: Hør titelnummret fra ‘Bipolar’

‘Bipolar’ ender derfor ikke med at gøre noget særligt væsen af sig. Abrahamsen skal have ros for at lægge stilen om, selv om resultatet stadig mangler saft og kraft. Det er dog væsentligt mere interessant at lytte til et anderledes men haltende album end endnu et sæt skæringer fra samme velkendte skuffe.

Troels Abrahamsen. 'Bipolar'. Album. Monster.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af