Mont Oliver

De er foran på point fra start, de danske debutanter i Mont Oliver. Alene i kraft af det kuriøse i tre indie-knægte fra Thisted, der vælger at lade storladen, strygerbåren hiphop være omdrejningspunktet for deres popunivers.

Singlen ’White Sheets’ var trioens gennembrud på national radio, og det forstår man sådan set godt, for sangen er med sin melankolske grundtone og tempofyldte fremdrift et velskåret stykke popmusik. Lidt hulere klinger det på den Kendrick Lamar-inspirerede ’Drag a Saint Down’, hvor Felix De Lucas ellers habile gæsterap, sammen med den selvhøjtidelige brug af Anonyme Alkoholikeres ’Serenity Prayer’ og omkvædets jyske diktion, mangler et eller andet for at glide ned, hvad enten det være sig personlighed, tekstligt modspil eller lidt glimt i øjet.

Læs anmeldelse: Mont Oliver ’19’

På et nummer som ’Give Me Nothing’ er der væsentligt mere karisma at spore, og så bliver det pludselig vedkommende og ganske original popmusik frem for utroværdig stiløvelse. Måske er det fordi man er blevet forvænt med danske tekster de senere år, men der er altså en eller anden distance i Mont Olivers univers, som det i hvert fald er fristende at tilskrive sproget. Noget der måske er værd at arbejde med for de vitterligt kompetente popsnedkere, der har begået en interessant, men i nogen grad uforløst debut.

Når Mont Oliver er bedst, leverer de et velklingende genre-mashup med befriende højt til loftet, når de er mindre gode lyder de som The Lonely Island, der bearbejder en tung skilsmisse.