Goldie Chorus

’Marble Ocean’ er en debut, men manden bag er ingen debutant. Emil Davidsens musikalske fingernemhed er gennemgående fra start til slut på en ep, hvor solskin, psychpop og drømme med smittende tempo flyder ind i øregangene.

Davidsen aka Goldie Chorus har fået sin musikalske erfaring som sanger og sangskriver i hedengangne Let Me Play Your Guitar og senest som live-medlem i Indians, og hans kompositoriske styrke er et stærkt vidnesbyrd om denne erfaring. For selv om den rumklangsindhyllede vokal smelter ud mellem de i forvejen flydende toner, betyder de taktfaste, tempofyldte trommer og solskinnende melodier, at den drømmende musik aldrig lader lytteren falde i søvn.

Det er ikke på den mere håndfaste I Got You On Tape-klingende ’Moon’, at man finder Goldie Chorus’ force, men derimod på den udflydende og indadvendte ’Purple Son’ og den bashoppende, Real Estate-skinnende ’White Lights’. Her er den shoegazende psychpop tilsat smittende melodier og tempo.

Læs også: Top Track: Goldie Chorus ‘Marble Ocean’

Vokalens styrke betyder, at den aldrig bliver hensat til en ligegyldig del af musikbilledet trods den tunge rumklang, der omringer den pladen igennem. Tværtimod tilbringer dens variationer en afgørende alsidighed til de flydende toner, som når den på titelnummeret går fra indadvendt drømmende til en storladen følsomhed, der sammen med synthesizeren transporterer sangen til 80’er-storhed.

Goldie Chorus’ drømme kunne være endt som udflydende, men Davidsens håndfaste greb om popmelodierne betyder, at de aldrig skyller væk, men tværtimod holder lytteren i et fast greb.