Atomic Bomb Band – festivalens bedst bevarede hemmelighed
Atomic Bomb Band var en af dette års bedst bevarede hemmeligheder og forblev desværre en sådan for mange af festivalens deltagere, selv om flere indfandt sig undervejs i koncerten.
Om det sparsomme fremmøde skyldtes det sene tidspunkt eller manglende formidling af den fascinerende historie om den nigerianske synthesizer-guru William Onyeabor, der nu lever i askese som genfødt kristen, er svær at afgøre.
Sikkert er det dog, at hans musikalske arv finder en retmæssig reinkarnation i supergruppen Atomic Bomb, der har sat sig for at genopføre hans sange.
Det gjorde de således også fredag nat med et brag af en afrobeat-fest, der talte gæsteartister som Damon Albarn, Alexis Taylor og to harmonikaspillende folkekirkepræster(!). Flere af musikerne og sangerne spillede og sang efter partitur, men om det var udtryk for manglende timer i øvelokalet eller en kompleksitet i William Onyeabors musik, var underordnet med den energi, som kollektivet lagde for dagen.
Energien blev bedst symboliseret ved de to synth-ceremonimestre Money Mark og Sinkane, der styrede slagets gang med den bedst tænkelige back-up i form af et 12-mands stort orkester, som indledte koncerten med en næsten 20 minutter lang udgave af ‘Body and Soul’.
Selv om lyden var ambitiøst mixet og forsøgte at gøre plads til de enkelte instrumenters soli, mudrede særligt vokalen til. Men med al respekt for Onyeabors tekster kan man roligt hævde, at det er musikken, der står i centrum – og det fik den i den grad også lov til at gøre på Arena lørdag nat.
Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.
