Fire! Orchestra – bevidstheden blæst af led
Kroppen kan godt begynde at værke på Roskilde Festivals næstsidste dag, og det virkede derfor som en tanke, at det mastodontiske, interskandinaviske freejazz-bigband Fire! Orchestra var placeret tidligt lørdag eftermiddag på Avalon for at blæse liv igen i de slatne festivallegemer. I så fald virkede det helt efter hensigten.
Anført af en stålkoncentreret Mats Gustafsson, der både agerede orkesterleder med skarpt markerede fagter og eksorcistisk barytonsax-shaman, sendte det 28 m/k høje band (så kan der vist ikke presses flere mennesker ind på den scene!) publikum på en stratosfærisk færd mellem tungt pulserende jazzrock, spastiske atonale mellemstykker, sydende crescendoer, hvor alle damptromlens enkeltdele fik lov at banke igennem, og mere abstrakte, lyriske passager, hvor arsenalet af trompeter, tuba, trækbasun og et bredt udsnit af saxofoner fik lov at trutte trippet.
De tre vokalister, Mariam Wallentin (Wildbirds and Peacedrums, Mariam The Believer), Sofia Jernberg og Simon Ohlson, tiltrak sig naturligt fokus undervejs med stærke præstationer, der ligesom bigbandet udforskede grænsen mellem strukturerede kompositioner og mere ekspressionistiske udbrud – her var især Jernbergs hypnotiske glidninger mellem dissonans og afdæmpet primalskrig opsigtsvækkende.
Den store stjerne var dog kollektivet og den fascinerende, myldrende detaljerige måde, der konstant blev arbejdet med at give slip uden at miste kontrollen. Alene den måde, hvorpå de tre trommeslagere splittede groovet op, i for eksempel diskret marchtromme, elastiske fills og heftigt pulserende percussion, var decideret blæret.
Resultatet var et bevidsthedsudvidende trip af en anden verden.
Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.