Merchandise

I forbindelse med deres nye album har Merchandise signet med indie-sværvægteren 4AD, men hvad det hæderkronede label har set i Florida-bandet er en gåde.

Det starter ellers lovende med det meditative instrumentaltrack ’Corridor’, hvis sprødt klingende akustiske guitarer, duvende percussion og diskrete anstrøg på sitar indikerer, at vi stener i græsset i et kalejdoskopisk eventyrrige. Det scenarie er dog på ingen måde repræsentativt for resten af albummet.

’Enemy’ og ‘Little Killer’ cykler lystigt derudaf, hvor såvel guitarroller som de rytmiske markeringer viser en kærlig til 60’ernes melodimageri og jangly guitarpop af klassisk tilsnit. Ikke desto mindre efterlader numrene et noget uforløst indtryk, og Merchandise formår ikke at ommøblere de velkendte virkemidler til en selvstændig konstruktion.

Så ser affæren lysere ud på ’Green Lady’, som med brede synths på paletten maler et nærmest helteagtigt 80’er-soundtrack frem på det indre lærred, ligesom ‘Looking Glass Waltz’ besidder det, størstedelen af albummet mangler: En glimrende melodi og et fikst arrangement, blandt andet med marchtrommer og harmonika.

Den højstemte patos, der alt for tydeligt brager ud af det syv minutter lange titelnummer med massive rumklange på trommer og piano virker forceret og insisterende. Melodrama forvandlet til musikalsk sæbeopera: Luftigt, kunstigt og hverken overbevisende eller særligt godt udført.

Fraregnet enkelte fine momenter er Merchandise ferske og ligegyldige i udtryk såvel som indhold. Sangskrivningen er middelmådig, arrangementerne idéforladte og når albummet er hørt færdigt har for lidt nævneværdigt bidt sig fast.