- »Hun sagde selv, at hun var nervøs. Det må hun endelig ikke stoppe med at være«: Vi anmelder Vegas Udvalgte 2026
- Mews nye forsanger og Rosalía i kloster: Syv meget seriøse spådomme om musikåret 2026
- Deres AI-sang storhitter i Sverige. Men da de hørte, hvad de havde skabt, blev de bange: »Det var et Oppenheimer-moment«
Caribou
Dan Snaith er tilbage under sit Caribou-alias og har udviklet sig til et regulært house-geni.

Siden canadiske Caribou i 2010 udgav sit skelsættende album ’Swim’, har han og britiske Four Tet været foregangsmænd for den skæve, indie-inficerede housemusik, der har præget det nye årti. Efter et afrobeatet album under Daphni-navnet er Dan Snaith endelig tilbage som Caribou – og det med et mesterværk.
På ’Our Love’ forfiner Snaith ’Swim’s lyd til perfektion og tilfører sit repertoire nye stærke elementer. Albummet åbner med førstesinglen ’Can’t Do Without You’: Et lige så skødesløst håndspillet og iørefaldende hit som ’Sun’ og ’Odessa’ fra ’Swim’-pladen var. ’Silver’ følger efter, og her kan man virkelig høre, at Snaith har udviklet sit talent. En varm, sumpet bas danner bund for hans forsigtige falset og hæver sig hen mod slutningen i krautrockede udtoninger mod det ydre rum.
Læs også: Top Track: Caribou ‘Can’t Do Without You’
I samme tilbagelænede stil finder man ’Back Home’, hvor Snaiths vokal og sans for den gode sang for alvor kommer til sin ret, og han gør her Sohn rangen stridig som årets elektroniske soulsanger. På ’Second Chance’ gæster Jessy Lanza med dybfølte r’n’b-fraseringer, kun bakket op af et tæppe af syntetisk melodi uden nogen form for beat. Det fungerer mageløst og viser, at Caribou stadig har mod på at tage sit udtryk i nye retninger.
Albummet fremstiller en kunstner fuld af selvtillid, der nu er så meget hjemme i sit udtryk, at hvert eneste element fremstår perfekt afstemt og velplaceret. Titelnummeret er for eksempel et respektindgydende stykke housemusik, der i sin langstrakte opbygning er uforligneligt designet til at få ethvert dansegulv med en lille smule alternativt udsyn til at eksplodere i ekstase.
Læs også: Caribou remixer sig selv under sit Daphni-alias
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Caribou. 'Our Love'. Album. Merge/Playground.