Girlpool

Det er det skitseagtige, uperfekte og naivistiske, som de to piger fra Los Angeles dyrker på deres debut-ep, der veksler mellem det charmerende og irriterende.

Charmerende, fordi det ultraskrabede setup af guitar og bas fungerer ganske glimrende. Cleo Tucker og Harmony Tividad udnytter virkemidlerne fuldt ud, blandt andet på den bluesede ‘Jane’ og den slæbende ‘American Beauty’.

Irriterende, fordi deres vokaler ofte penetrerer den spartanske lo-fi med lillepiget skingerhed som på ‘Blah Blah Blah’. Her fremkalder de en lyst til at skrue ned for løjerne.

Så er det bedre, når Tucker og Tividad synger unisont og mere tempereret på ‘Paint Me Colours’ og ‘Slutmouth’. De to sange illustrerer også fint ep’ens lyriske tematik: »He locked the door / he didn’t want me anymore / I hid the key / just in case you wanted me / cause it’s saturday night«, lyder det i førstnævnte, og »I go to school every day just be a housewife one day / I go to work every day just to be slutshamed one day«, i sidstnævnte. Penduleringen mellem knuster hjerter og kønskritik viser, at pigerne har noget på sinde.

At det ikke udelukkende er skramlende girl confession-knaldperler, de to damer excellerer i, vidner ‘Plants and Worms’ om. Klart ep’ens stærkeste moment, hvor duoen formår at fabrikere en melodiøs sang med større langtidsholdbarhed end de spontane readymades. Hvis denne er et hint om udtrykket fremadrettet bliver det spændende at se, hvad Girlpool kan udrette over et regulært album.