Mew – en kontant hjemmebanesejr

En overraskende koncertåbner i form af den melankolske ‘Coffee Break’ fra debutalbummet ‘A Triumph for Man’ satte forventningerne i vejret. Forventninger om, at Mew ville gå på omfattende udflugt i bagkataloget og netop spille sange, som ikke har figureret på deres setlister længe. Hvilket ville være en kærkommen disposition, eftersom deres koncerter typisk har båret præg af fine, men sikre og forudsigelige udvalg.

Desværre var ‘Coffee Break’ eneste nummer fra debuten, vi fik denne aften, og det havde klædt bandet med flere bidrag fra karrierens begyndelse, ikke mindst som et retrospektivt vue og en foreløbig status over karrieren, når nu næste kapitel venter lige om hjørnet.

Nuvel, det var jo ikke et nostalgisk ridt, vi var samlet om denne aften. Det var også en præsentation af nye numre fra Mews kommende album, som ser dagens lys i 2015.

Læs også: Mew på novemberturné i fem danske byer

‘Water Slides’ var præget af Johan Wohlerts markante bas i versene og et ganske catchy omkvæd, ‘Grizzly’ var en mere nedtonet affære, hvor atmosfæriske klangflader bredte sig ud, og under ‘Russle’ fik Bo Madsen plads til at udfolde et effektivt guitarforløb med sin tørre signaturlyd, mens Silas Graae nærmest spillede et discobeat med piskende hi-hat. ‘Satellites’ havde en både flydende, muskuløs og dansabel karakter, og ‘Witness’ var et tempofyldt nummer med ’åh-åh’-kor, hvor Jonas Bjerres vokal bevægede sig nuanceret mellem falset og dybere fraseringer. Det skal understreges, at disse stadig er arbejdstitler.

Generelt var aftenen præget af en løssluppen stemning, og med hjemmebanefordelen følte drengene sig i godt humør. Bo fortalte om dengang, de spillede i Pumpehuset for mange år siden, og Jonas blev hejst op under loftet: »Det var vist ret kikset, men så har man også prøvet det«. Som optakt til ‘Symmetry’ jokede Jonas med Nick Watts, bandets faste keyboardspiller, om de skulle spille en jazzstandard.

Dog påpegede bandet, at de var en smule nervøse, hvilket da også prægede ‘Snow Brigade’, der var præget af fejl i begyndelsen. Det var paradoksalt nok et ganske befriende aspekt, når nu Mews koncerter har været kendetegnet ved en gennemført grad af perfektion i såvel lyd, lys og visuals.

Det var ligeledes glædeligt, at Mew havde fravalgt netop de visuals, som har akkompagneret deres koncerter gennem et årti. Det gav et naturligt fokus på musikken, og den eminente samspilsforståelse bandet imellem trådte virkelig frem. Bo og Johan gik ofte tæt på hinanden, ligesom de begge vendte sig imod Silas.

Der var skåret ind til en kondenseret rockessens, hvor ‘She Spider’, ‘Apocalypso’ og ‘Saviours of Jazz Ballet’ blev serveret råt og energisk, ligesom ‘New Terrain’ stak positivt ud med et organisk  touch modsat den konstruerede albumproduktion.

Der gik forudsigelig komfortzone-hitparade i ekstranumrene, men det var forventeligt og ganske på sin plads til en koncert, hvor publikum blev forkælet med hele 20 numre, og hvor de nye sange lover godt for det næste kapitel i en af de bedste historier i dansk rock.

Læs også: Mew-koncerten: Billeder og publikums reaktioner på de nye sange

Læs også: Vi rangerer: Mews 10 bedste numre

Læs interview: Jonas Bjerre: »Vi var hurtigt enige om, at det var som kvartet, vi skulle indspille det nye Mew-album«