All We Are

De kalder selv deres musik for ‘Bee Gees på diazepam’. Muskelsløvende disco, om man vil. En rammende betegnelse for All We Ares debutalbum – og så alligevel ikke, for pladen starter et noget andet sted.

Åbnerne ‘Ebb/Flow’ og ‘Stone’ har ikke meget funkbas og falsetvokal over sig. Det er eksperimenterende pop med The xx-mørke, flimmersynth og varme guitarmelodier. Hør bare den småsublime guitarfigur i starten af ‘Stone’ og den skurrende elektroniks modspil til Guro Giklings lyse, introverte vokal mod slutningen.

Den sti drejer vi pludseligt og endegyldigt væk fra på ‘Feel Safe’. Den legende guitar fortsætter, men trommerne får mere rytme, og bassen begynder at hoppe. Den muskelsløvende (og let psykedeliske) disco er introduceret. På omkvædet bliver sløvheden dog rystet af. Synthtonerne får farve, og Richard O’Flynns lyse »I want you« hiver i hofterne.

All We Ares sammenskudsgilde af en besætning udgøres af norske Guro Gikling (bas og vokal), irske Richard O’Flynn (percussion og vokal) og brasilianske Luís Santos (guitar og vokal), der dog nær halvvejen lister lidt for meget diazepam i drinken.

‘Go’ starter smukt med drømmende guitar, men de stille vokaler og den usynlige melodi gør nummeret for sløvt. All We Ares subtildisco fungerer mestendels godt, men når sløvheden ligefrem lammer rytmen, som det særligt er tilfældet på pladens to afslutternumre, bliver det simpelthen for kedeligt.

Læs også: De her 10 album skal du høre i februar