Vi rangerer: Drakes album fra værst til bedst

Fra dobbeltalbum til playlist-udgivelser og mixtapes med andre rappere: Vi har rangeret alle Drakes udgivelser, mens vi venter på det kommende album ’Certified Lover Boy’.

RoomForIm1

12. ’Room For Improvement’ (2006)

Drakes debut-mixtape er langt, han rapper lidt som Jay Z omkring ’Change Clothes’, produktionerne lyder som billige Neptunes-efterligninger, og så gæster en rapper ved navn Nickelus F. på hele fire numre – og formår at lyde endnu mere som Jay Z, end Drake gør.

‘Room For Improvement’ er en rodebutik, men faktisk er lyden overraskende poleret. Her er også allerede en forkærlighed for r’n’b og stemningsfulde lyde, og man kan høre ambitionerne – de indfries bare aldrig helt.

Udgivelsens kerne: ’Come Winter’
Der er meget af den senere Drake her: Referencen til det kolde Toronto, fortællingen om tidligere kærester, det nostalgiske og personlige i teksterne. Men det hele leveres i et klodset hviskende flow, der mest af alt bare lyder lummert.
Comeback

11. ’Comeback Season’ (2007)

’Comeback Season’ starter med et løfte: »Shake up the world / that’s what I’m about to do«. Men det løfte indfriede rapperens andet mixtape ikke ligefrem. Udgivelsen lyder som så mange tidlige mixtapes fra endnu umodne rappere: Det er ikke forfærdeligt, men det er frygteligt anonymt.

’Replacement Girl’ med Trey Songz (som Drake efter sigende brugte en del af sine opsparinger fra skuespillertiden på) er moderat catchy, men samtidig glemt hurtigere end det er hørt. Og på ‘Where To Now’ formår Drake at ødelægge et gammelt J Dilla-beat med punchlines som »I switch flows much as my girl switch purses«.

Udgivelsen kerne: ’Man of the Year’
Lil Wayne var verdens bedste rapper i 2007, og her formår han endda at løfte en meget grøn Drake. Canadieren siger godt nok stadig ting som, at han har »bars like a motherfuckin’ prison«, men der er noget på det her nummer, der antyder de store ting, der kom senere.

10. ’Dark Lane Demo Tapes’ (2020)

Drake har brugt de sidste par år på at trække tiden. I stedet for et nyt album fik vi først en samling gamle numre i form af ’Care Package’ (som altså ikke kvalificerer til denne liste) i 2019, og så dette mixtape fra 2020, der stritter i flere retninger, og har mange gæsteoptrædener.

Det gør ’Care Package’ til en letfordøjelig og underholdende (om end ret ufokuseret) udgivelse. Det har ikke samme rastløse, uforudsigelige energi fra playlist-albummet ’More Life’, men det er mere varieret og tempofyldt end visse af de senere udgivelser.

Udgivelsen kerne: ‘Toosie Slide’
Den TikTok-leflende dansesang ’Toosie Slide’ indkapsler, hvor let Drake tager på tingene på ’Dark Lane Demo Tapes’. Det her er ikke det store album. Det er bare en udgivelse, hvor man kan prøve lidt ting af, mens man danser gennem sin luksusvilla i coronakarantænen.
Thank

9. ’Thank Me Later’ (2010)

Drakes første album virkede som en forhastet udgivelse, der skulle udnytte den hype, som mixtapet ’So Far Gone’ udløste.

’Find Your Love’ er en tydelig efterligning af Kanyes ’808’s & Heartbreak’-stil, og ’Fireworks’ og ’Karaoke’ ligner – set i bakspejlet – mindre vellykkede forsøg på ’Take Care’s genialt underspillede åbning med ’Shot for Me’ og ’Over My Dead Body’.

Men samtidig er Young Money-samarbejderne med Lil Wayne og Nicki Minaj er tæt på klassikerstatus, mens The-Dream-samarbejdet ’Shut It Down’ er stemningsfuldt på den der måde, som kun Drake kan præstere det. Så faktisk er ’Thank Me Later’ Drakes nok mest uforudsigelige album, rent kvalitetsmæssigt.

Udgivelsens kerne: ’Over’
På et ujævnt album er ’Over’ det strålende punkt, hvor den canadiske rapper viser, at han kan bære et stort, triumferende track selv.
ToooLate

8. ’If You’re Reading This It’s Too Late’ (2014)

Den her album/mixtape-blanding kom ud af det blå. Men ’If You’re Reading This It’s Too Late’ er ikke et surprise party – snarere et overraskelsesangreb.

Drake var nået til toppen af hiphoppyramiden i 2014, men han virker mest af alt som en hersker, der sobert og sammenbidt forsvarer sin kongetrone. Han lyder ensom og en smule paranoid. 

Det gør mixtapet en smule ensporet, men samtidig var det ret fascinerende, hvordan Drake, der jo oprindelig blev set som poprappens nye prins, pludselig viste sig at være det modsatte af den bløde charmeur, han oprindeligt udgav sig for at være.

Udgivelsens kerne: ’Know Yourself’
Der er få store omkvæd på mixtapet, men der er én linje, der overstråler alle andre i majestætisk magtfuldkommenhed: »I was running through the Six with my woes!«

7. ’Scorpion’ (2018)

Scorpion indkapsler både det bedste og værste ved nyere Drake. For ligesom mange af hans nyere udgivelser, er det helt enkelt for langt. Rapperens navlepillerier er ikke lige så fascinerende, som de var engang (i hvert fald ikke over 25 sange), og 40’s afdæmpede produktionsstil er begyndt at lyde lidt monoton.

Men samtidig er hiphoppens nok største stjerne også bare i stand til deciderede genistreger. Som når han får idéen om at inkorporere New Orleans bounce på ’Nice For What’ og ’In My Feelings’, og får den nichégenre til at lyde så frisk og ny, at sangene blev gigantiske hits.

Udgivelsens kerne: ‘In My Feelings’
Der sker så meget på ’In My Feelings’. New Orleans-bouncebeat, Lil Wayne-sample, City Girls-feature, Drakes sang-flows – det burde være for meget. Men blandingen er bare helt perfekt.

Views.

6. ’Views’ (2016)

Drake hypede Views som en kommende klassiker i lang tid op til udgivelsen, og det levede albummet måske ikke helt op til. Det var – som mange af Drakes udgivelser de sidste cirka fem år – for langt og for ujævnt

Men selvom albummet ikke er en glasklar klassiker, var det en gigantisk kommerciel succes, der både indkapslede Drakes iskolde Toronto-lyd, og åbnede ‘Views’ Drakes lyd op mod varmere vejrstrøg med dancehall-sangen ’Controlla’ samt verdenshittet ’One Dance’ med nigerianske WizKid.

Udgivelsens kerne: ‘One Dance’
Det kan kun være ’One Dance’, sangen der skabte en hel ømusik-bølge, og som introducerede os for det, man kunne kalde Tropical Drake. Det er her, canadieren antyder, at han er på vej til at blive en gennemført global popstjerne.

5. ‘More Life’ (2017)

Han havde leget trap-rapper med Future på deres fælles mixtape, og han havde flirtet med både dancehall og afrobeats på ’Views’. Men på ’More Life’ fra 2017 gik Drake for alvor all in på at inkorporere artister og genrer fra nærmest hele verden.

Hver sang på albummet føles som et nyt stop på en verdenstourné: XXXTentacion-flows på ’Smoke’, UK-rap med Giggs og Skepta, sydafrikansk dansemusik med Black Coffee på ’Get It Together’.

Og netop det er pointen med playlisten: Jordomrejsen bliver bare ved. Flere genrer, mere musik, ’More Life’.

Udgivelsens kerne: ‘Passionfruit’
Playlistformatets uforudsigelighed fungerer virkelig godt på hele albummet – men især når man lander på tropiske tracks, som den fantastiske ’Passionfruit’, der lyder som sorgløsheden selv.

4. ’So Far Gone’ (2009)

Der er noget uskyldigt ved ’So Far Gone’-Drake: Han drømmer blåøjet om succes, stripperne er stadig fascinerende, og beundringen for Lil Wayne skinner igennem over alt. En del af de følelser er stadig med på albummene, der kom senere, mens generelt er Drake gået over til et noget mere kynisk syn på tilværelsen.

Derfor kan det være helt befriende at tage tidsmaskinen tilbage til 2009, og bare høre Drake i forelskelsens glædesrus på sange som det første store hit ‘Best I Ever Had’. Her er ingen sure miner eller Instagram-fotos, hvor en pumpet og fuldskægsrockende Drake skuler ind i kameraet – bare en ung rapper, der har det hele foran sig.

Udgivelsens kerne: ’Houstatlantavegas’
’Houstatlantavegas’ er måske den første sang, hvor Drake virkelig lyder som Drake – Noah ’40’ Shebibs produktioner har den nu ikonisk melankolske lyd, mens Drake både synger og rapper om sin beundring for en stripper.

3. ’What A Time To Be Alive’ (2015)

Drakes fællesalbum med Future er en fascinerende tidslomme. Det markerer tidspunktet, hvor Atlanta for alvor blev hiphoppens hovedstad, og hvorfor Futures druggy-melankolske stripklubs-trap var det mest spændende og innovative, der skete på hele scenen.

Det udnyttede Drake. Den canadiske superstjerne tog til Atlanta, hang ud med Future en lille uge, og skabte et mindre mesterværk. ’What A Time To Be Alive’ er nemlig en visit i Atlanta-rapperens paranoide narkounivers, men med Drakes sans for melodier, mindeværdige linjer og skarp kvalitetskontrol.

Udgivelsens kerne: ‘Diamonds Dancing’
Future og Drakes fællesalbum pendler mellem attitudefulde trap-bangers og melankolske stirpklubballader, men ’Diamonds Dancing’ er momentet, hvor det bliver decideret poetisk. De to rappere synker så dybt ned i stofferne, at de bliver hypnotiseret af deres egne diamanter.

NWTS

2. ’Nothing Was the Same’ (2013)

’Nothing Was the Same’ var en afsked fra de store udskejelser – i såvel følelser som lyd – fra ’Take Care’ og en bevægelse hen mod noget mere køligt og minimalt.

Numre som ’The Language’ og ’Worst Behavior’ er konfrontative, hvor Drake før var pralende, mens ballader som ’From Time’ og ’Too Much’ er dvælende, hvor rapperen før var forførende.

’Nothing Was the Same’ er altså uden tvivl sådan et album, der ofte kaldes ’voksent’: Ikke så brusende og medrivende som ’Take Care’, men mere sofistikeret og stilsikkert.

Udgivelsens kerne: ’Worst Behavior’
Alle dem, der før dette album havde hørt, at Drake skulle være ’den følsomme rapper’ måtte undre sig, da de hørte ’Worst Behavior’. Det her er et af de første eksempler på den kølige, hårde Drake, der senere fyldte mere og mere.
TakeCare

1. ’Take Care’ (2011)

Alt lykkes på ’Take Care’: Episke kærlighedssange med Rihanna, melankolske refleksioner over tabt kærlighed med Stevie Wonder på mundharmonika (!) og majestætisk Just Blaze-produceret pralerap med Rick Ross.

Men de største øjeblikke er måske solosangene: Den genialt underspillede intro med ’Over My Dead Body’ og ’Shot For Me’, eller ’Camera / Good Ones Go’, hvis skift fra tilbagelænet til tårevædet måske er Drakes bedste sangovergang nogensinde.

Det her et stadig Drakes hovedværk den dag i dag. Det er her, han finder sin lyd, og sin stemme – og skaber sine stærkeste sange. Drake er kun blevet større siden, men han har aldrig lydt helt lige så godt som da han udgav ‘Take Care’ for 10 år siden.

Udgivelsens kerne: ’Marvin’s Room’
Denne ballade, der er indspillet i Marvin Gayes gamle studie, handler om, at Drake i fuldskab ringer til en pige og prøver at få hende til at droppe sin nye kæreste. Kun Drake kan få sådan et scenarie til at være både ekstremt rørende og catchy.

OBS: Denne liste er oprindeligt skrevet i 2015, men siden da opdateret med Drakes nye udgivelser.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af