Rune RK laver steril og strygerfyldt house som Kölsch
At det i virkeligheden er den danske stjerneproducer Rune RK, der gemmer sig bag navnet Kölsch, glemmer man hurtigt. Også på sit andet album under dette alias udkommer han nemlig på Kompakt og gør alle de ting, man kan forvente sig af en udgivelse fra den tyske house-institution. Rune RK har udtalt, at albummet er inspireret af ferieminder fra hans barndom, som han blandt andet tilbragte på bagsædet af familiebilen, mens de lyttede til farens plader på vej ned ad de europæiske motorveje.
Der er egentlig ikke noget rigtigt 80’er-inspireret over albummet, men inspirationen kan måske forklare spilletiden på næsten 70 minutter. Så slipper man da i hvert fald for at trykke repeat, for det sørger den musikalske spændvidde – eller manglen på samme – fuldstændig for. Som Kölsch dyrker Rune RK en house-stil, der lægger sig i spændingsfeltet mellem tysk techhouse og melodisk trance. Strygerelementer i forskellige afarter udgør den dominerende melodiske komponent på en stor del af albummet, men på numre som ‘Talbot’, ‘Moonface’ og ‘The Road’ ender de klassiske strengeinstrumenter desværre med at blive alt for teatralske og melodramatiske og stjæle opmærksomheden fra de ellers godt groovende house-produktioner.
Bedre bliver det, når Kölsch bevæger sig ud i mere minimalt orienteret terræn. Som ‘Two Birds’ og ‘Unterwegs’ demonstrerer, skal der ikke mere til end et tungt bastant beat og en simpel melodistump, der kan skrues og drejes på i alle mulige retninger. Det vækker mindelser om label-kammeraten Gui Boratto. Problemet er så bare her, at melodiopbygningen bliver genbrugt så mange gange på pladen, at man ved fuld gennemlytning bliver i tvivl om, hvorvidt man lytter til nye numre eller remixes af numre, man allerede har hørt.
Bedste nummer er ikke overraskende ‘Bloodnine’, hvor WhoMadeWho-sanger Tomas Høffding tilfører sjælesøgende lyrik og vokal nærhed til det ellers sterile house-univers. For udover, at albummet snildt kunne være kortet ned til en ep, så er der simpelthen også noget ved de rene og stringent opbyggede numre, der gør, at man aldrig rigtig føler sig ramt eller revet med.
Kort sagt:
Som Kölsch dyrker Rune RK en house-stil, der ligger sig i spændingsfeltet mellem tysk tech-house og melodisk trance. Men albummets sterile og strygerfyldte house er så ren og stringent opbygget, at man aldrig rigtig føler sig ramt eller revet med.