Blaue Blume – selvtilliden punkterede mystikken

For præcis to år siden spillede et ungt dansk band deres allerførste koncert under Trailerpark Festival. Det var en af dagens første koncerter, og gulvet foran festivalens største scene var stort set støvsuget for mennesker, imens sollyset udenfor heller ikke gjorde bandets pompøse lyd nogen tjeneste.

To år senere er Blaue Blume tilbage på Royal Stage, men nu på et mere taknemmeligt tidspunkt – det er fredag aften, gulvet er pænt fyldt, og kvartettens selvtillid har groet sig større i takt med opmærksomheden omkring deres himmelstræbende artrock.

Den var mærkbar under hele koncerten. Selvtilliden. Fra den indledende levering af den nye sang ’Candy’, hvor bandets flair for fine melodiforløb og ikke mindst forsanger Jonas Smiths ufejlbarlige operettevokal stod lysende klart, henover den spændingsfyldte perle ’Lost Sons of Boys’ fra debut-ep’en ’Beau & Lorette’, hvor bandets sammenspil fremstod endnu mere besat end tidligere.

Blaue Blume serverede flere nye sange fra det kommende debutalbum, hvor deres sans for den langsommelige opbygning stadig stod i fuld flor sammen med de glitrende guitartoner, der i passende doserede glimt fremmanede flig af håb i bandets midnatssorte univers. Især kærlighedshistorien ’Thinking of Roxy’ gjorde indtryk i kombinationen af en smuk, lysende melodi, hårde trommer, Smiths udkrængende fraseringer og en outro brygget på heftige støjguitarer.

Med visuals i ryggen, der forestillede en prægtig katedralmosaik, fik Blaue Blumes tilbøjelighed til patos lov til at blomstre så ustyrligt som altid. Smiths teatralske fraseringer og fagter og de ofte knudrede strukturer i bandets sange er bestemt ikke for alle.

Men takket være forsangerens nye selvtillid kom bandet denne aften mere ud over rampen end tidligere set. Ikke mindst når han lagde guitaren og helligede sig sin overjordiske vokal og smidigt vuggende kropssprog eller sågar gik helt frem på scenen og afventende så os i øjnene. Bevares, Smith smider stadig ikke om sig med henvendelser til publikum, men de få ord og pletvise vindende smil fra hans side var nok til at punktere den mystik, der omgærder bandet, og som tenderer det selvhøjtidelige.

Blaue Blumes storladne lyd og høje ambitioner skal påskønnes. Men det kræver, at bandet også påskønner det publikum, de spiller til, og indvier dem i det univers, der kan virke hermetisk lukket om sig selv. Indadvendtheden var stadig til stede under Blaue Blumes koncert på Trailerparks store scene, men de får en ekstra stjerne for at vise udvikling og vilje til at bryde glasvæggen imellem deres guddommelige lyd og os dødelige, der prøver at følge med.

Læs også: Blaue Blume krænger sjælen ud på den rørende ‘Thinking of Roxy’ – Danmarksturné også offentliggjort