Miniopsamling bekræfter det, vi godt vidste i forvejen: Tue Track er en af Danmarks bedste hiphop-producere
Tue Track er bedst kendt for at være manden bag nogle af de største højdepunkter i moderne dansk hiphop-historie med Malk de Koijn som den indiskutable krone på værket. Men listen er lang over respektindgydende og kvalitetsbevidste Tue Track-projekter, og en del har også skabt opmærksomhed udenfor landets grænser. Det er noget af det, der bliver samlet op på med dette mini-album, og var man vild med den nu ti år gamle ’Rockin’-plade fra aliasset Track 72 bliver man også glad for ’Archives Vol.1’.
’B-Boys Don’t Stop the Rock’ åbner ballet, og som navnet antyder er det en fin lille, spacy electro-sag, som breakdansere passende kan sætte på, når de har brug for at slappe af efter deres halsbrækkende udfoldelser. ’Two Track Mind’ tager tempoet endnu længere ned så det bliver hurtigt tungt og tilrøget, dog stadig med små udflydende nik i retning af electro-klingende toner. Et sumpet basstød og nogle dragende vokal-samples driver langsomt og sælsomt pladens bedste nummer fremad.
Ellers er pladen præget af regulær hiphop, som lægger sig meget i den skæve boom bap-stil, Tue Track har perfektioneret i stærkt sjælevenskab med legender som J Dilla og Madlib. Det fungerer fremragende i de to samarbejdet med den canadiske rapper Wio-K, der både sætter gang i hjernecellerne og nakkehvirvlerne. ’Scarlight’ kommer både med og uden vokal, men kombinationen af skævt bumpende beats, et smadret klaversample og en medrivende patois-influeret rap ikke ulig Roots Manuva er klart bedst. På ’Who Feels It’ er grundopskriften den samme, men her er klaver skiftet ud med horn-sample og rappen mere politisk og holdningspræget.
Der er som sådan ikke nogen decideret dårlige numre på ’Archives Vol. 1’, men alligevel sidder man tilbage med fornemmelsen af et lidt ufuldstændigt og fragmenteret værk, som man aldrig rigtig kommer ind i. Det skyldes naturligvis, at vi har med en plade at gøre, der samler op på overskydende materiale fra de seneste ti år, og det kan også være, det hele giver mere mening, når det bliver sat i sammenhæng med (muligvis) efterfølgende arkiver. For nu er det bare en håndfuld gode numre, der bekræfter det, vi vidste i forvejen: Tue Track er en af Danmarks bedste hiphop-producere.
Kort sagt:
Tue Track er en af de vigtigste danske hiphoppersonligheder gennem tiden, og uden at blære sig unødigt bliver det kun bekræftet på denne lidt fragmenterede miniopsamling, der både byder på udflydende, spacy electro, J Dilla-inspireret hiphop og skæv engelsksproget boom bap med canadiske Wio-K som stærkeste rap-bidrag.