I denne uge sætter vi fokus på hiphoppens friske stemmer med et tema om ny dansk rap. Nedenfor kan du læse om, hvorfor der netop nu er tale om en ny bølge indenfor dansk rap, og tjek så ellers vores liste over 10 nye danske rappere, du skal holde øje med og anmeldelsen af Jamaikas debut-ep ‘SxB på fri fod’.
’Grime-bølgen’ var egentlig aldrig et særlig godt navn. Betegnelsen, der for en håndfuld år siden blev opfundet til at dække den eksplosion, der foregik indenfor dansk hiphop, dancehall og, ja, grime, var forældet nærmest samme sekund, som den blev opfundet. Alle de artister, udtrykket skulle beskrive, bevægede sig nemlig lynhurtigt i vidt forskellige retninger.
Ukendt Kunstner opfandt et Drake-inspireret melankolsk univers, Kesi skiftede ’Fissehul’-grime ud med ’Søvnløs’-klubrap, og selv Kidd – bølgens frontfigur – lavede snart cava-musik med folk fra r’n’b-kollektivet Hukaos.
Men selv om den nye bølge af artister ikke var så homogen, som betegnelsen ’grime-bølge’ antydede, var der alligevel en følelse af, at noget forbandt de her folk. Viljen til at udforske sig selv og hiphoppens normale præmisser måske – eller helt enkelt masser af originalitet blandet med en slags ungdommelig ’alt-er-muligt’-attitude.
Den følelse sidder man også med, når man ser på rap-landskabet i dag: Der er ikke meget rød tråd, men en masse spændende artister, der skubber genren i mange meget forskellige retninger.
Skal man alligevel slå ned ét sted i den danske hiphop, må det være på gaderappen. Siden Sivas’ ’d.a.u.d.a.’ er autotunet, tung og fransk-inspireret hiphop blevet en dominerende lyd. Gilli, en af grime-bølgens oprindelige stjerner, har taget lyden i nye, geniale retninger med sange som den caribisk-lænende ’C’est La Vie’ eller den helt hårde ’Orale’ – et nummer, der kommer til at stå tilbage som en af de bedste danske rapsange overhovedet.
Men det er MellemFingaMuziks betontunge udtryk fra sidste års ’Militant Mentalitet’, der især har været stilskabende – hør blot de helt unge rappere DC, der har skabt en om muligt endnu mere rå og upoleret version af den lyd på numre som ’Jer’ og ’Lige nu’ (sidstnævnte er et solotrack fra DC’s Carmon, der gæstes af rapperen OG Harry med et af årets bedste gæstevers.)
Sivas’ mere melodiske version af gaderap er samtidig blevet videreudviklet af rappere som Eebz, hvis ’Det de ik’ forstår’ er en slags svævende, bølget version af lyden fra ’d.a.u.d.a.’. Dén lyd dyrker 19-årige Artigeardit også delvist på sange som ’Blir ved’ fra den helt nye ’Fristelse fordærver’-ep, men rapperen er også en helt klassisk lyriker – sange som ’Forklar ma’ og ’Bare lyv’ lægger lyd til Ardits smooth hverdagsfortællinger med soulede beats, der lyder som de ting, Just Blaze eller Heatmakerz lavede for Cam’ron og DipSet for lidt over ti år siden.
En anden artist, der formidler historier fra sin virkelighed på en unik måde, er Vejle-sanger/rapperen Jamaika, hvis hårde historier altid har en sørgelig og smuk side. På den seks minutter lange ’Blodskudt’ – højdepunktet på den gennemført geniale ’Sxb på fri fod’-ep, der udkom tidligere i år – synger Jamaika for eksempel om en situation, hvor han er nødt til at hjælpe sin ven i en slåskamp, selv om han selv er særligt udsat, fordi han er på prøveløsladelse.
Dén episode er kun en lille del af sangen, men der er noget ekstremt magtfuldt i den måde, Jamaika udtrykker splittelsen mellem den ubetingede loyalitet, han føler med sin ven, og den fatalisme, der ligger i erkendelsen af, at omstændighederne nok fører til, at han ender i fængsel igen. ’Blodskudt’ er et uimodståeligt nummer – det lyder allerede som en nyklassiker i samme kategori som Gillis ’Orale’, og hvis bare Jamaika kan holde sig på fri fod, lyder han som dansk hiphops næste store stjerne.
Artigeardit og Jamaika har deres egne varianter af dansk gaderap, men intet crew fokuserer lydmæssig diversitet som Cannibal Records. Hakeem hitter med det strålende, MellemFinga-inspirerede ’Aktivitet’, J-Mix laver musik som en dansk YG, mens Icekiids afrikansk-inspirerede popmusik er noget helt nyt. Cannibal stikker i mange retninger – og det er langt fra alle deres sange der kan klassificeres som gaderap.
Men hvad betyder det genrenavn i det hele taget? De rappere, der er nævnt her, har klart nogle fællestræk, men mindst lige så mange forskelligheder. Og hvad med folk som The Palace, Khal Allan eller Keis Khatib, der skubber den eksperimenterende undergrundsrap i et væld af syrede retninger? Eller Emil Stabil og Young Bong, der filtrerer 2 Chainz- og Three 6 Mafia-flows gennem Lil Producers melodiske trap-beats? Ingen af dem er strengt taget ’gaderap’, men de laver noget af det mærkeligste og mest interessante hiphop i landet lige nu.
Udtrykket ’gaderap’ bliver hurtigt lige så tomt som navnet ’grime-bølge’, så måske skulle man ikke klassificere de her rappere og simpelthen konstatere, at vi lever i en tid, hvor det er ekstremt taknemmeligt at lytte til dansk hiphop.
Læs også: Her er 10 nye danske rappere, du skal holde øje med