Lowlys dreampoppede debutalbum burde smide en ordentlig spand kul i karriereovnen
Alt godt kommer til den, der venter. Aarhusianske Lowlys debutalbum har været nogle år undervejs i sin modningsproces, men undervejs er de også kommet i stald hos selveste Bella Union, har spillet med Copenhagen Phil og på Roskildes Rising-scene samt taget beskedent tilløb med en enkelt ep-forsmag fra 2015.
Derudover er selve opfattelsen af gruppen som et sub-supergruppe-sammenskudsgilde med mange forskelligt sindede kokke fra konservatoriet ændret: Lowly er med eftertryk kvintettens kollektive flagskib nu.
Det lange svangerskab har båret frugt i et helstøbt og velovervejet album, som bør vække genlyd vidt og bredt. Virkemidlerne i Lowlys bud på et new nordic dreampop-cuisine er især sofistikerede: Uortodokse sangstrukturer og rytmer, et stort fokus på synths (en Moog spiller især en stor rolle), højt til loftet og et stærkt feminint islæt i form at de to forsangerinder – Nanna Schannong og Soffie Viemose. Der er ikke mange hjerteslag tilbage af de mere guitarstøjende, shoegaze-agtige tendenser, bandet har udvist tidligere. Og det gør ikke rigtigt noget, for de har taget det bedste herfra – nemlig sangenes drama – med sig.
Lyrikken er ofte abstrakt og åben for fortolkning, men især den katarsis-fordrende ’Word’ bryder normen ved at være et omvendt ret tydeligt statement om den flerårige migrantkrise i Europa. Det er faktisk forfriskende, at bandet tør åbne munden om så ømfindtligt et emne og endda iscenesætte det i en kunstnerisk smuk kontekst.
Det vrimler med små, flotte detaljer, man kan fortabe sig i – for eksempel det operatiske kor, der afrunder åbneren ‘Still Life’, de forsigtige blæsere, der kæler om versene i ’Stubborn Day’, eller den på én gang hektiske, men også afdæmpet tilbagemixede percussion på ‘Mornings’.
’Heba’s 40 minutter forekommer samlet set som et uhyre veldrejet og -produceret destillat af gruppens fem sangskriveres samlede kræfter. Her er hverken for meget eller for lidt, men man kan hurtigt forestille sig, at der ligger timevis af materiale til overs på gulvet i klipperummet.
Det er også en udgivelse, der forhåbentlig placerer Lowly på et større landkort, end hvor de hidtil har huseret. Både format og kunnen er til meget, meget mere end bare de hjemlige horisonter, og det er albumdebuter i sådan en karat her, der har lagt grundstenene til flotte karrierer for eksempelvis Efterklang og Mew.
Kort sagt:
Ventetiden på Lowlys debutalbum har bestemt været slutresultatet værd. ‘Heba’ lægger de mere støjende aspekter af kollektivets udtryk på hylden til fordel for et mere synth-baseret afsæt, og albummet virker i tilgift virkelig som én af de der udgivelser, der potentielt kan smide en ordentlig spand kul i ovnen på karrieren. Det aarhusianske indie-flagskib bør stige adskillige niveauer i vægtklasse – så veldrejet et destillat af kvintettens samlede sangskriverkræfter er det simpelthen.