Tinderbox: Travis Scotts intergalaktiske tordenkile satte fut under Tusindårsskoven

Moshpits og intergalaktisk autotune. Hvis man skulle koge Travis Scotts første koncert under danske faner ned til få ord, ville det lyde omtrent sådan.

For det var en balstyrisk vanvidskoncert af proportioner, den unge rapper sendte menneskehavet ud i, da han omsider troppede op på Rød Scenes podie med en kende forsinkelse og en sort hue, der var trukket næsten lige så stramt ned om de tynde fletninger som flowet på åbneren ’The Ends’ blev slynget ud med.

Til trods for en lidt mudret lyd – der næsten kun blev værre af den konstante autotune – var det langt hen ad vejen et beundringsværdigt show, Scott trakterede publikum med.

Bevæbnet med en sætliste, der måske var lidt for tung på numre fra hans seneste ’Birds In the Trap Sing McKnight’, gadedrengehoppede han sig vej gennem forkortede versioner af blandt andet ’Way Back’, ’Mamacita’, ’Don’t Play’ og nyskuddet ’Butterfly Effect’, mens der også blev gjort plads til diverse intermezzoer, fan-crowdsurfing og et vildfarent pas (!), der røg op på scenen.

Her brillerede Scott med lidt improviseret komedie om ikke at kunne udtale efternavnet i passet – til stor fornøjelse for publikum, der ellers havde overordentlig travlt med at danne et utal af moshpits på både rigtige og forkerte tidspunkter. Slåskampe brød ud, et par albuer ramte nogle ansigter, men det stod alt sammen i festens tegn.

I tilgift var der narkovædet Kid Cudi-fællessang på ’Through the Late Night’ og intergalaktisk synthkaos på ’Beibs In the Trap’, mens den langtidssimrende ’90210’ skruede lidt ned for trykkogerstemningen, som ellers dominerede broderparten af den lille time, texaneren var på. Og så affødte ’Coordinate’s mulm og mørke muligvis den største moshpit, jeg nogensinde har set, inden ’Upper Echelon’ satte en fed streg under, at Scotts musik især tiltaler unge sinds primale instinkter.

Alligevel var Scotts danske uropvisning i Tusindårsskoven ikke en fuldkommen udelt succes. Visse ting blev efterladt lidt for meget til fantasien, som når han pludselig beskar crowdpleaseren ’Antidote’ tilsyneladende uden grund (eller var det tidsbegrænsningen, der trykkede?) og af uvisse årsager ikke inkluderede bombesikre feststartere som ’Nightcrawler’ i en sætliste, der ellers tydeligvis ikke havde andre intentioner end at antænde en ubændig fest.

Man hoppede, svedte og skreg sig gennem koncertens farverige autotune-kadencer, men der manglede alligevel lidt af den kreative variation, som Scotts projekter ellers altid har rummet. Det hjalp ikke på det, at han helt til start virkede underligt ugidelig, indtil han selv indså, at Danmark altså har mindst lige så meget kærlighed for ham som hans fans på den anden side af Atlanten.

Der var ikke det store at sige til, at stortræfferen ’Goosebumps’ fik tre-fire ture rundt i manegen – og ganske rigtigt fik de små nakkehår til at rejse sig – inden Scotts uforlignelige tordenkile gnistrede af en sidste gang og satte punktum på et show i Tusindårsskoven, der trods enkelte skønhedsfejl var en fornøjelse at være vidne til.

Når han runder vores lille kongerige en anden gang (fingers crossed), ville det formentlig tage sig bedre ud, hvis han pakkede tasken med lidt flere af de legesyge flows, han trods alt godt kan diske op med, og knap så meget bedøvende autotune. Men så igen – det ville ikke være et Travis Scott-show uden.

Læs også: Tigre i snor: Se Travis Scott, Rick Ross og Big Sean i ny DJ Khaled-video, ‘On Everything’